Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tyske gæster er valfartet til Odense for Rammstein

- Jeg er i Danmark for at se Rammstein med mine venner, og vi glæder os.

Sådan lød det med en lettere tysk accent fra Tobias Hassold tidligere fredag i Odenses gågade.

Og han er langt fra den eneste tysker, der har fundet til Odense for at se det tyske metalband Rammstein, der om kort tid går på scenen på Dyrskuepladsen.

Anja Mercedes har ligefrem slået sig ned på en campingplads på Fyn med sit Rammstein-hold.

- Jeg ser frem til at mærke showet, flammerne, larmen og deres optræden, siger den begejstrede tyske fan Anja Mercedes.

Hun glæder sig allermest til, at bandet spiller sangen 'Deutschland' - måske ikke så underligt.

Direktøren for oplevelsesøkonomi i Erhvervshus Fyn, Rasmus Hessum, mener, at de mange udenlandske gæster er med til at få den samlede fynske indtjening op på 40 millioner kroner fredag og lørdag på de to koncerter.

Anja Mercedes med sit Rammstein-slæng.
Anja Mercedes med sit Rammstein-slæng.