Tyve anholdt med bilen fuld af PH lamper

To mænd blev natten til søndag grebet på fersk gerning, da de var i færd med at afmontere PH lamper i Odense.

Det var en beboer på Oehlenschlægersvej i Odense M, der kort før klokken 1 alarmerede politiet, efter at han han havde hørt mistænkelige lyde fra naboens grund. 

Da politiet ankom var to mænd i gang med at stjæle de dyre udendørslamper. Begge blev anholdt på stedet, og hos de to mænd fandt politiet adskillige andre PH lamper.

- Nu skal vi have undersøgt, hvor mange lamper de i alt har stjålet og hvem der savner PH lamper i området, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Mændene på 33 og 53 år vil blive afhørt i løbet af søndagen.

Oversigt

    Oversigt