Uforsigtighed: Kvinde slap uskadt fra tur i å

Et vidne så kvinde falde i Odense Å tæt ved OB's klubhus i Ådalen.

Det lød værre end det var, da alarmen tirsdag klokken 13.18 gik hos Beredskab Fyn på stationen i Bolbro.

Beredskabet rykkede ud til Sønder Boulevard i Odense, hvor alarmen lød på "drukneulykke". En yngre kvinde var faldet i Odense Å tæt ved OB's klubhus.

Heldigvis viste det sig, at kvinden kunne hentes sprællevende og uskadt op af åen.

- Det var en yngre kvinde, som muligvis af egen uforsigtighed var faldet i åen. Et vidne så hende falde i, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen, Fyns Politi, til TV 2/Fyn.

Beredskabet fik hentet kvinden op af åen, og kørt hende til skadestuen på den anden side af boulevarden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt