Uindviet gravplads i Odense

I begyndelsen af marts åbner den første ikke-indviede gravplads i Danmark i Kohaveskoven i Odense, hvor man vil kunne få sin sat urne ned.

Skovbegravelsepladsen er etableret af kommunen og har fået det blå stempel af Kirkeministeriet.

- Det er vigtigt, at vi i et samfund anno 2014 kan tilbyde borgere valgfrihed - også når man skal tage stilling til, hvor man skal stedes til hvile. Der skal være plads til selv at bestemme, om det skal være indviet eller uindviet jord, siger Jane Jegind, rådmand (V) for By- og

Kulturforvaltningen, Odense Kommune.

- Skovbegravelsespladsen er tænkt som et naturligt sted, og det er ikke sådan, at man kan stadfæste med symboler eller andre ting, at her ligger en bestemt gruppe, siger hun.

Andre kommuner har forsøgt at etablere den slags gravpladser, siden loven åbnede mulighed for det i 2008, men uden held.

Nu vil både Esbjerg og Rebild følge Odenses eksempel

Traditionen i begravelseskulturen har ellers altid været, at en kirkegård er kristent indviet.

Nu ser det ud til, at en lovændring baner vejen for nye kommunale skovbegravelsespladser, som ikke nødvendigvis følger tidligere skikke, skriver Kristeligt Dagblad.

Oversigt

    Oversigt