Ukrudtsbrænder bag husbrand

Øverste etage på en villa i Odense udbrændte onsdag eftermiddag, da en ukrudtsbrænder satte ild til langt mere end ukrudtet.

Branden opstod ved et halvanden plans hus på Åløkken i Odense SV omkring klokken 16.30.

Hverken 1. etage, udestuen eller carporten stod til at redde.

Det er ikke så tørt, at politiet generelt fraråder brug af ukrudtsbrændere i de fynske indkørsler, men vagtchef Lars Fredensborg opfordrer til stor opmærksomhed, da gløderne let kan antænde for eksempel carporte i nærheden.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Oversigt

    Oversigt