Ulovligt gaderæs: Unge vil have adrenalinkick

Fartglade unge har ikke planer om at stoppe det ulovlige gaderæs - før der er et lovligt alternativ, hvor de kan køre stærkt og brænde dæk mindst én gang om måneden.

Parkeringspladsen ved Elgiganten i Odense er fyldt med tunede biler, høj musik og fartglade unge. 

Omkring 150-200 adrenalinhungrende unge er samlet for at brænde dæk, vise deres gejlede biler frem og køre ulovligt gaderæs. 

Parkeringspladsen ligner noget fra filmen '2 fast 2 furious', men det er fynske unge, der her samles for at køre ulovligt ræs. 

Patrick Hvidkjær har været formand for Striben i Odense i tre år, og han er en af de unge, der altid har haft en passion for fart og biler. 

- Lige siden jeg har været helt lille, der har jeg rodet rundt med crosser, kørt på scooter og knallert. Og så blev man 18 år og kunne få bil, så har det bare kørt sådan lige siden, forklarer Striben Odenses formand. 

Det er aldrig sjovt at lave noget, der er lovligt, siger en deltager, Striben Odense.  

De unge mødes flere gange om ugen i sommermånederne foran Elgiganten i Odense for at køre ulovligt gaderæs. 
De unge mødes flere gange om ugen i sommermånederne foran Elgiganten i Odense for at køre ulovligt gaderæs. 

Politijagten giver et ekstra kick 

Unge fra Fyn har i mange år mødtes til det ulovlige gaderæs ved navn 'Striben Odense', hvor de kører gaderæs på forskellige hemmelige adresser.  Det foregår oftest i industrikvarterer, hvor de unge har sat 'vagter' til at holde øje med, om der er privatpersoner, der kommer ind på banen - eller om politiet er på vej. 

Netop derfor har der været flere tiltag fra  Odense kommune, der i samarbejde med Fyns Politi, har arrangeret lovligt gaderæs i byen. 

Men for nogle af de unge, er det netop det ulovelige, der driver dem: 

- Det er adrenalinkicket i det. Det er aldrig sjovt at lave noget, der er lovligt, siger en af deltagerne til det ulovlige gaderæs. 

- Du får et sus i kroppen, for man ved jo ikke, hvornår politiet er der, forklarer Mikkel Hindsgaul, der er næstformand for Striben Odense. 

Ulovlig gaderæs foregår i stort set alle storbyer i Danmark, og de går under fællesnavnet 'Striben'.

Arrangementerne planlægges ofte via socialemedier, såsom facebook. 

Behov for flere lovlige ræs 

Der har indtil videre været arrangeret lovligt gaderæs på Fyn to gange. De lovlige ræs arrangeres racedays.dk, der samarbejder med Odense Kommune og Fyns Politi.

Hvis de ikke kan gøre det her, så kører de ude i byen, og de kører hasarderet alle mulige andre steder, forklarer formanden for Striben Odense. 

De unge fartglade er dog vant til at køre op til flere gange om ugen, så for dem er det lovlige alternativ ikke nok. 

- De få gange, vi kan køre her på Fyn, det er ikke nok. Vi har folk, der vil køre (gaderæs, red.) hver dag, hvis det var muligt, og hvis de ikke kan gøre det her, så kører de ude i byen, og de kører hasarderet alle mulige andre steder, forklarer formanden for Striben Odense. 

Formanden fortæller, at det er mere end bare gaderæs for dem. Mange unge dukker også op for at mødes og snakke med andre, der har samme passion for fart som dem selv. 
Formanden fortæller, at det er mere end bare gaderæs for dem. Mange unge dukker også op for at mødes og snakke med andre, der har samme passion for fart som dem selv. 

Racedays.dk arrangerer lovligt gaderæs på Fyn

Til det lovlige gaderæs er der bestemt krav i forhold til sikkerheden. 

FAKTABOKS: LOVLIGT STREETRACE I ODENSE

- Det handler om, at der er et behov både fra Odense Kommune, politiet og streetrace-miljøet til at få en alternativ metode i forhold til det ulovlige gaderæs, der er,  har Mathias Mose Olesen, som er medieansvarlig hos racedays.dk, tidligere udtalt til TV 2/Fyn. 

Adressen, hvor 'Striben Odense' afholder ræs skiftes fra gang til gang - men det er på offentlige veje. Udover de mange deltagere, der skulle køre race, var flere hundrede unge også kommet som tilskuere. 

Se det fulde indslag fra det ulovlige gaderæs i Odense i aften klokken 19.30 på TV 2/Fyn. 

Oversigt

    Oversigt