Undervisning i depression

Nyt undervisningstilbud i depression kan mindske risikoen for selvmord.

Center for Forskning & Forebyggelse i Odense tilbyder nu et nyt undervisningsforløb til depressionsramte og deres pårørende. Mange der begår selvmord eller laver selvmordforsøg lider nemlig af depression.
 
- Vi ved at en stor del af de mennesker der begår selvmord og eller foretager selvmordforsøg lider af depression. Så når vi taler selvmordforebyggelse er det også vigtigt vi tilbyder en bred vifte af behandling og støtte til mennesker med depression og deres pårørende, siger centerleder Elene Fleischer.  

Når én i familien bliver ramt af depression, påvirker det ofte andre i familien. Og det er netop det faktum, som undervisningen tager udgangspunkt i. Formålet er at give depressionsramte og deres pårørende et fælles rum og en fælles forståelsesramme, hvilket vil mindske selvmordsrisikoen for den depressionsramte.

- Al erfaring viser, at det er vigtigt at inddrage de pårørende, når det drejer sig om at få mennesker med depression til at komme sig, siger konsulent Jesper Lai Knudsen, som står for undervisningen.

Oversigt

    Oversigt