To unge fængslet for røveri

To drenge på 16 og 19 år blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger af retten i Odense, sigtet for røveri mod DagligBrugsen på Skovsbovænget i Odense tirsdag eftermiddag.

Begge er varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen - den 16-årige dog i surrogat på en lukket ungdomsinstitution.

Han kærede afgørelsen til landsretten.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor er der ikke yderligere oplysninger.

Røveriet mod DagligBrugsen på Skovsbovænget i Odense fandt sted tirsdag over middag.

En af gerningsmændene truede de ansatte i SuperBrugsen med en kniv for at få kontanter.

Det lykkedes gerningsmændene at få kontanter udleveret.

Oversigt

    Oversigt