To unge mænd skubbede 35-årig af knallert og flygtede fra stedet

To unge mænd på 19 og 20 år er sigtet for at vælte en knallertfører af sit køretøj og flygte fra stedet med knallerten.

Natten til store bededag kom en 35-årig mand kørende på sin knallert på Vestre Stationsvej i Odense.

- To mænd hoppede ud foran ham og vippede ham af knallerten, siger vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi.

De to mænd stjal køretøjet og flygtede fra stedet. Knallertføreren så dog, hvor de kørte hen og ringede til politiet.

Det lykkedes i løbet af natten politiet at finde frem til de to mænd, der nu sidder på politigården i Odense. 

Sigtet mand er teenager

De to mænd er blevet sigtet. Politiets jurister er ved at afgøre, om de bliver sigtet for forsøg på røveri eller vold.

Det drejer sig om to mænd fra Odense. De er henholdsvis 19 og 20 år.

Røveriet fandt sted natten til fredag klokken 2.47.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt