Unikke billeder i Odeon udsat for hærværk

Ukendte gerningsmænd har tegnet penisser på en række unikke billeder i Odeons Kunstruten.

Peronalet i Odeon fik sig lidt af en overraskelse, da de natten mellem fredag og lørdag opdagede, at der med kuglepen var tegnet små penisser på flere kunstværker, som hænger i Odeons Kunstruten i Odense. 

- Vi er naturligvis meget kede af, at vi ikke kan have et åbent hus, uden at nogle ikke kan opføre sig ordentligt, fortæller Malene Hesselholt, der er kommunikations- og marketingskoordinator hos Odeon, og fortsætter: 

- Vi synes faktisk, det er ret tarveligt at ødelægge noget, som en del mennesker har brugt lang tid på at lave, hænge op og formidle til vores gæster.

Kunstneren er kontaktet 

Billederne, der har været udsat for hærværk, er taget af Jens Wognsen, og er noget af det første kunst, der overhovedet blev sat op i Odeon.

Derudover er de særdeles unikke, da de er portætter af nogle af de forskellige håndværkere, som har været inde over byggeriet og processen fra byggeplads til egentligt byggeri.

Efter episoden har medarbejderne i Odeon skulle tage stilling til, hvad der nu skal ske med de overtegnede billeder. 

- Vi har kontaktet kunsteren for at høre, hvad han vil have, der skal ske med billederne. Og så bliver de skiftet ud, for de skal selvfølgelig ikke hænge der, fortæller Malene Hesselholt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt