I det fynske folks tjeneste

V og K-forslag: Vil give gratis parkering og fjerne dækningsafgift

Venstre og Konservative i Odense spiller ud med ti forslag i et nyt vækst- og erhvervsudspil. SF-rådmand kalder det en tynd omgang.

Står det til Venstre og Konservative, skal bilister kunne parkere gratis de første to timer, når Odense Kommunes erhvervsliv kan genåbne efter corona. Foto: Pernille Gram

I et nyt udspil foreslår Venstre og Konservative i Odense ti punkter, der skal hjælpe erhvervslivet i Odense til bedre forhold.

Læs også Fynsk direktør opfordrer til at åbne: - Lad være med at trodse forbud, lyder det fra organisation

Listen med ti punkter spænder lige fra at gøre parkering gratis de to første timer på kommunale parkeringspladser i centrum af Odense til at fjerne den såkaldte dækningsafgift, som er en ejendomsskat, som erhvervsdrivende betaler.

- Vi er nødt til at sætte os ned som politikere og tage ansvar for vores by og finde ud af, hvordan skal vi tjene penge i fremtiden. 

Aldrig har nogen serveret en så tynd og dyr kop te for mig, som det her er

Brian Dybro, rådmand, SF

- Det her er en investeringsplan, der gerne skal give flere indtægter til vores by, siger Søren Windell (K). 

Odense Kommune har det seneste år arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik. En politik, som også Venstre og Konservative har været med i forhandlingerne om.

Ingen opbakning fra SF

Hvad er der galt med den erhvervs- og vækstpolitik, som I har forhandlet om de seneste måneder?

- Den har slet ikke det ambitionsniveau, vi gerne vil have, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Venstre og Konservatives erhvervs- og vækstudspil

  1. ”Business-First”
  • Træning af alt erhvervsrettet personale i Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen i en “business-first”-tilgang. 
     
  1. Gratis parkering i genstarten
  • Genstarten af vores forretninger og restaurationer bliver hård og derfor skal kommunen skabe de bedste muligheder ved blandt andet at gøre parkering gratis i de to første timer på de kommunale parkeringspladser inden for ring 1 i 2021.
     
  1. Vil handle lokalt
  • Alt for mange gange handler Odense Kommune ikke lokalt, hvilket flytter arbejdspladser fra kommunen til andre landsdele eller lande, derfor skal Odense Kommune handle lokalt i højest mulig grad inden for lovgivningen.
     
  1. Fjerne byggesagsgebyr
  • I en tid hvor vi gerne vil levere god erhvervsservice og skabe så mange arbejdspladser som muligt er der ikke behov for at Odense Kommune opkræver et gebyr for at få behandlet en byggesag.
     
  1. Fjerne dækningsafgiften
  • Odense har en særafgift på virksomheder som mange andre kommuner allerede har afskaffet. Over de senere år er dækningsafgiften løbende blevet aftrappet, men ikke hurtigt nok, vi vil have den væk hurtigst muligt så virksomhederne får de bedste betingelser for at drive virksomhed i Odense. 
     
  1. Kortere ventetid
  • Odense har generelt pæne sagsbehandlingstider, men vi kan gøre det bedre. Hvis Odense skal være stedet virksomheder tilvælger og udvider i, skal vores sagsbehandlingstider ligge markant under landsgennemsnittet. Det vil kræve mere digitalisering og flere medarbejdere til at håndtere opgaverne.
     
  1. Grøn Forskerpark
  • I forlængelse af den nuværende forskerpark skal Odense Kommune i samarbejde med SDU hjælpe med at udvide den nuværende Forskerpark til en Grøn Forskerpark, der kan sætte skub i innovationen i grønne og bæredygtige virksomheder.
     
  1. Vil handle med iværksætterne
  • Nemmere adgang for iværksættere til at handle med kommunen - iværksætter og leverandør adgang til kommunen. Odenses iværksætterliv er blomstrende og det kan vi være stolte af. Kommunen skal i endnu højere grad understøtte dette ved at gøre det nemmere for iværksættere at handle med kommunen.
     
  1. Vil fortsat betale regningerne straks
  • Kommunen skal fortsat betale regningerne med det samme, leverandører skal ikke være bank for kommunen. Kommunen er en stor indkøber og ikke altid betaler vi vores regninger med dette samme. Det skal være et princip for Odense Kommune at betale alle regninger i det de kommer ind, og ikke bruge vores lokale virksomheder som banker for kommunen.
     
  1. Vil lytte til erhvervslivet
  • Der skal laves kontinuerlige netværksmøder med stakeholdere i brancher og områder i Odense. Møderne skal munde ud i aftaler lokalt om hvordan både kommunen og erhvervslivet bedre kan samarbejde til gavn for mere vækst i Odense

Kilde: Venstre og Konservative i Odense

Se mere

I forvejen har politikerne i Odense besluttet at afskaffe dækningsafgiften i løbet af en årrække, men nu vil Venstre og Konservative altså fjerne dækningsafgiften med et slag.

- Det er forkert, at vi har en særskat på Odenses erhvervsliv. De afgifter, vi har, og kan gøre noget ved, skal vi rykke ved. Vores erhvervsliv er i den grad presset, siger Christoffer Lilleholt.

Fra SF-rådmand Brian Dybro lyder der ikke rosende ord til udspillet, som blev præsenteret søndag aften. 

Læs også Mærkedag under corona: - Aldrig har jeg set så meget kærlighed i luften

- Aldrig har nogen serveret en så tynd og dyr kop te for mig, som det her er, siger Brian Dybro.

Søren Windell (K) og Christoffer Lilleholt (V) erkender, at deres plan koster penge. Men det er ifølge de to blå politikere nødvendigt, at erhvervslivet i Odense Kommune bliver hjulpet oven på coronakrisen.

- Sidste gang fandt vi 100 millioner kroner i vores budgetter til at kickstarte vores erhvervsliv oven på finanskrisen. Det har jeg også i sinde denne gang, siger Christoffer Lilleholt.

04:46

V og K vil gøre det nemmere for virksomhederne i Odense Kommune at genstarte efter nedlukningen.

Luk video