Væltet tankvogn spærrede motorvejsafkørsel tirsdag formiddag

Afkørsel 48 ved Tietgenbyen i Odense er spærret i østgående retning efter en tankvogn væltede tidligt tirsdag morgen. Motorvejen er ikke spærret.

Klokken 05:35 tirsdag morgen modtog Fyns Politi en anmeldelse om en væltet tankvogn. Politiet ved ikke, hvad der præcis er sket, men det har været nødvendigt at spærre både til- og frakørsel 48 i østgående retning ved Tietgenbyen i Odense.

Tankvognen blev først fjernet ved 11-tiden, da det var nødvendigt først at tømme tanken og efterfølgende skaffe en kran, der kunne fjerne tankvognen. 

 Chaufføren er kørt til kontrol på sygehuset, men han var selv i stand til at komme ud af den væltede tankvogn. 

Ifølge politiet gled trafikken fint på selve motorvejen, da det kun var nødvendigt at spærre afkørslen. 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt