Valgplakater og skrald er lige noget for kontanthjælpsmodtagere

De fynske kommuner udfolder stor kreativitet for at aktivere kontanthjælpsmodtagere. I én kommune klistrer de valgplakater. I en anden er der forslag om, at de skal samle skrald.

Skraldaktivering som frikommune-forsøg

Mange steder langs veje, i parker og anlæg flyder skraldet i Odense. Nu foreslår Dansk Folkeparti, at kommunens folk får hjælp af kontanthjæpsmodtagere til at samle det op.

- Vi har i øjeblikket et velfærdssamfund som halter lidt. Vi mener at vi kan gøre brug af kontanthjælpsmodgtaere som en resource , siger Pernille Bendixen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Odense.

Skald-aktivering skal være et frikommuneforsøg, mener partiet, som fremhæver at det samtidig lærer de ledige at stå op om morgenen og holder sig igang.

Uværdigt arbejde

Men forslaget vækker ikke gehør hos den socialdemokratiske rådmand i Odense.

- Jeg synes det lyder som de er helt ved siden af de sidste 30-års udvikling på beskæftigelsesområdet. Jeg synes det er lidt uværdigt at lade ledige samle skrald, siger socialrådmand Peter Rahbæk Juel, Soc.dem.

laver Lene E.s valgplakater

I dag kan Ekstra Bladet fortælle at kontanthjælpsmodtagere i Kerteminde Kommune er igang med at lave valgplakater for blandt andre Lene Espersen.

Det er fuldt lovligt og forsvares af SF'eren Anette Vilhelmsen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Kerteminde.

-Jobcentrets aktivieter skal kunne udføres af alle. Men ingen af de unge bliver tvunget. Det er et tilbud blandt flere, siger Anette Vilhelmsen. Hun mener dog at kommunernes tilbud generelt er for dårlige:

- Jeg synes ikke, at det er tilbud, der på nogen måde kvalificerer de unge til at søge uddannelse og arbejde, sådan som det er meningen at de skal, siger Anette Vilhelmsen.

Oversigt

    Oversigt