Vandmasser på vej: I Seden Standby har man kæmpet i syv år

Der kommer flere oversvømmelser i fremtiden. I Seden Strandby har man i flere år prøvet at få diger til at beskytte mod det stigende vand, men indtil videre forgæves.

Fremtiden kan betyde flere oversvømmelser i kystbyerne på Fyn. Det slår en ny rapport fra DMI fast. 

En løsning på den stigende vandstand kan være at bygge diger, der kan sikre den kystnære bebyggelse.

Men det kan skabe store problemer at bygge nye diger. Blandt andet med hvem der skal betale, hvem der er bygherre, og hvilke løsninger der er bedst. Det er situationen i Seden Strandby. 

Selvom man siden stormen Bodil for syv år siden har vidst, at der skulle en løsning til, kæmper man stadig med vandmasserne og med at finde en løsning.

- I 2014 efter Bodil havde vi besøg af kommune og kystdirektoratet. Og vi indledte et borgermøde om det, fortæller Anders Rasmussen, der er formand for grundejerforeningen i Seden Strandby.

Men på trods af det er der ikke sket noget i sagen endnu. Og Anders Rasmussen ved heller ikke, hvornår der kommer til at ske noget. 

- Hvis alle vi borgere var enige om, hvad der skulle ske. Så kunne vi selv have gennemført projektet. Men der er måske fem til ti stykker der ikke vil have det. Derfor skal Kommunen der skal hjælpe os, siger Anders Rasmussen. 

Men Anders Rasmussenoplever at kommunen har koblet borgerne af, i stedet for at det er et partnerskab. 

Processen har nu taget 7 år, og hvis projektet kommer i høring igen vurdere Anders Rasmussen, at det kan komme til at tage lang tid endu før diget står færdig. 

- Det er en enorm udfordring for samfundet generelt at myndighederne er så længe om at lave et projekt med 1250 meter dige som her i Seden Strandby, siger Anders Rasmussen, formand for grundejerforeningen. 

Oversigt

    Oversigt