Vanvidskørsel: Kørte med 160 kilometer i timen gennem Odense

En 21-årig svensk statsborger er blevet idømt fem måneders fængsel for at have kørt vanvidskørsel i Odense.

En 21-årige svensker er blevet dømt for at drøne gennem Odense med hastigheder på mellem 130 og 160 kilometer i timen. Ruten gik ad Døckerslundsvej og Skibhusvej. 

Manden blev også dømt for at være stukket af fra politiet efter, at han var blevet anholdt.  Desuden blev han dømt for trusler og besiddelse af en signalpistol tilbage i oktober måned.

- Det her er et rigtigt groft tilfælde af vanvidskørsel i bymæssig bebyggelse, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t, og det er jo en fuldstændig uacceptabel kørsel. Derfor er jeg meget tilfreds med dommen, siger anklager Simone Romme fra Fyns Politi.

Tidligere dømt for vandvidskørsel

Den 21-årige svenske mand blev samtidig frakendt førerretten i Danmark i to år for vanvidskørslen gennem Odense, og han blev udvist til Sverige med indrejseforbud i Danmark i seks år.

Svenskeren er fortsat varefængslet indtil, han kan overgå til afsoning af dommen.

Mandens bil blev desuden konfiskeret.

Han modtog dommen og blev fortsat varetægtsfængslet efter sin dom.

Oversigt

    Oversigt