Varmen er dyrest i København, billigst i Aalborg. Odense i den billige ende

Der er tusinder af kroner at spare på varmeregningen, hvis man flytter fra hovedstaden til Aalborg. Varmekunderne i København trækkes med ældgammelt dampsystem.

Det er ikke kun ejendomspriser og husleje, der gør det dyrere at bo i København end i landets fem næststørste byer. Også varmeregningerne fra Københavns Energi giver høje leveomkostninger, viser den såkaldte 6-by nøgletalsrapport, hvori København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers sammenligner økonomi og befolkningstal.

En lejlighed på 75 kvadratmeter med et årligt forbrug på 15.000 kilowatt-timer er mere end dobbelt så dyr at opvarme i København end i Aalborg, hvor varmeprisen er lavest. I Odense og Esbjerg er også varmen væsentligt billigere end i København. Og eftersom Københavns Kommune har en langt større befolkningstæthed end de andre kommuner, så gælder princippet om billigere varme, jo større byen er, tilsyneladende ikke i København.

Oversigt

    Oversigt