Ved du om du har luft nok?

Ifølge Lungeforeningen har hver 10. dansker problemer med lungerne, og alt for mange ved det ikke selv.

Men det kan man få tjekket onsdag den 18. november, når Odense Kommune, OUH, patientforeninger og private firmaer sammen med Lungeforeningen inviterer til International Lungedag i Rådhushallen.
 
Over en halv million danskere lever med en lungesygdom som fx astma, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) eller en anden lungesygdom. Alt for mange ved det ikke selv. Åndenød, hoste og følelsen af ikke at ”have luft nok”, er nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på.
 
- Lungesygdomme bør konsekvent opdages og sættes i behandling langt tidligere end det sker i dag. Ca. 430.000 danskere har den kroniske lungesygdom KOL. Men det er kun ca. halvdelen, der ved, at de har sygdommen. Det vil sige, at der er 200.000 danskere, der lige nu går rundt uden, at de ved, at deres lunger er syge. Det er afgørende, at vi finder alle dem med syge lunger og hjælper dem i behandling, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.
 
Jo før en lungesygdom opdages og behandles, jo bedre liv kan man leve med sygdommen. På Lungedagen kan danskerne bl.a. få en lungefunktionsmåling, som afslører lungesygdomme som fx KOL og astma.
 
Gratis lungetjek til danskerne
På Lungedagen onsdag 18. november 2015 kan alle danskere få tjek på både vejr og lunger, når Lungeforeningen sammen med apoteker, kommuner, hospitaler, praktiserende læger og flere hundrede frivillige over hele landet afholder arrangementer med bl.a. gratis lungetjek. Mange steder tilbyder en lungefunktionsmåling, mens andre inviterer til en snak om fx træning, mad, medicin, rygestop og information om livet med en lungesygdom. Alle arrangementer findes på Lungeforeningens hjemmeside www.lunge.dk/lungedag

Hvis du har et eller flere af disse symptomer, skal du få lavet en lungefunktionsmåling:
 
• Åndenød ved lettere fysisk anstrengelse
• Hoste med eller uden slim
• Gentagne luftvejsinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse
• Pibende eller hvæsende vejrtrækning
• Langvarige forkølelser, som sætter sig i brystet

Fakta om lungesygdomme

 

 

Oversigt

    Oversigt