Vejarbejde: Flere ændringer i trafikken i Odense

Mandag morgen påbegyndes vejarbejde flere steder i Odense. Det giver lukkede veje og omkørsler.

Bilisterne i Odense har nok at holde øje med i denne tid. Udover det omfattende letbanearbejde, der har givet trafikale udfordringer over det meste af byen, er der også almindelig vedligeholdelse og normalt vejarbejde ved siden af.

 
 
Foto: Ole Holbech / TV 2/Fyn

Det giver i denne uge nye ændringer i trafikken.

Blandt andet indsnævres Middelfartvej til et spor ved Vejrmøllevej i Blommenslyst fra 29. april til 3. maj. Hastigheden nedsættes fra 70 til 50 kilometer i timen forbi arbejdsstedet, der ligger lige øst for afkørsel 53 Odense V på Fynske Motorvej.

Arbejdet skyldes, at der skal tilsluttes fiberkabel ud for Vejrmøllevej.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næsbyvej spærres

Også mere centralt i Odense er der nye ændringer.

Næsbyvej bliver spærret for trafik mellem Toldbodgade og Wichmandsgade fra mandag 29. april og helt frem til midten af juni.

Årsagen til spærringen er, at der skal laves ny tunnel på Næsbyvej ved Wichmandsgade.

Omkørsel kan foretages via Thomas B. Thriges Gade og Toldbodgade.

Oversigt

    Oversigt