Sådan siges så meget i dansk politik, og ofte accepterer vælgerne, at politikerne skifter holdning kort efter valget, hvis det kan begrundes i en ny politisk virkelighed.
Derfor skal politikere passe på ikke at blive for ultimative i løfterne til vælgerne. Så risikerer de et forklaringsproblem efter valget.
Tag for eksempel minister for by- bolig- og landdistrikter Carsten Hansen. Han kom for skade med en skriftlig garanti for akutfunktionen i Svendborg. Efter valget var den ikke det papir værd, den var skrevet på. Det løfte skulle han aldrig have givet.
LØFTER OG GARANTIER
Snart træder vi ind i det kommunale valgår 2013, og i Odense er politikerne så småt i gang med at udstede løfter til vælgerne.
Venstre lover at gå til kamp mod lukningen af Thomas B. Thriges Gade, som blev vedtaget af et enigt byråd i 2008. Vi har dog stadig til gode at få garanti for, at partiet vil fortsætte kampen EFTER kommunalvalget.
Den garanti får vi ikke. Det vil være alt for dumt al den stund, at Venstre (i tilfælde af borgerligt flertal) med stor sikkerhed kan vinke farvel til borgmesterposten, hvis ikke partiet tilslutter sig forliget om TBT.
For det første fordi Venstre godt ved, at det vil være fuldstændig uholdbart, at byens borgmester ikke bakker op om byrådsflertallet og Odense Kommunes største by-udviklingsprojekt nogensinde.
For det andet fordi Dansk Folkeparti kun vil støtte partiets spidskandidat Jane Jegind som borgmester, hvis hun tilslutter sig forliget.
For det tredje fordi de øvrige partier i byrådet ikke har nogen interesse i at "bløde op" i forhold til gadelukningen, - og da slet ikke efter kommunalvalget.
Sådan er de barske vilkår. Punktum, slut, finale.
Det ved Jane Jegind naturligvis godt. Det er sikkert derfor hun klogt har valgt at formulere sig så forsigtigt, at hun har en smutvej, når valget er overstået og stemmerne talt op.
Prøv at læse hendes formulering i et interview for nylig:
"Vi lægger vores politik frem, også når det handler om Thomas B. Thriges Gade. Derefter er det vælgerne, som til næste år træffer en beslutning om, hvordan de vil sammensætte byrådet. Og så må vi forhandle ud fra de muligheder, det nye byråd giver." (Kilde TV2/Fyn 20. november 2012)
Problemet for hende er bare, at det i substansen må betragtes som ret usandsynligt, at det nye byråd vil give Venstre mulighed for at genforhandle forliget om omdannelsen af bymidten. Hvorfor i al verden skulle de øvrige partier give Venstre indrømmelser, når valget er overstået ?
Hvis Venstre skal gøre sig håb om (små) justeringer i forhold til gadelukningen, så partiet kan få et alibi for at stige på forliget igen, skal det ske inden valget. Men det virker ikke som om Venstre er interesseret. Måske fordi partiet har vurderet, at det slet ikke vil være tilstrækkeligt til at indfri de forventninger, som partiet selv har været med til at skabe blandt modstanderne af gadelukningen. Så hellere høste den potentielle vælgergevinst og vente til efter valget.
Venstres problem er nemlig, at der absolut ikke er nogen ydre tegn på vaklen i forligskredsen, - heller ikke i Det Konservative Folkeparti, som for nylig måtte nøjes med sølle to mandater i en meningsmåling. Her synes det at være analysen, at partiets lokale vælgerkrise primært skyldes andre årsager end lukningen af Thomas B. Thriges Gade.
Derfor kan det med stor sandsynlighed forventes, at Venstre allerede dagen efter valget vil konstatere, at vælgerne nu har talt. At der heller ikke i det nye byråd er flertal for at droppe lukningen af Thomas B. Thriges Gade. At det nu gælder om at se fremad og tilpasse sig den nye politiske virkelighed.
SEJR TIL RØD BLOK
Situationen vil sådan set ikke være meget anderledes, hvis rød blok vinder valget. I så fald vil Jane Jegind med Venstres fremgang in mente få mulighed for at indtage slottet som byplanrådmand i en forvaltning, der er dybt engageret i lukningen af Thomas B. Thriges Gade.
Men heller ikke det vil være holdbart. Spørg for eksempel den tidligere SF-rådmand Villy Larsen. Han stod udenfor Odense Kommunes budgetforlig i 2002. Året efter lagde han ikke skjul på, at det var at bringe sin forvaltning i en svær situation.
"Jo, jeg har mærket, at hverdagen ikke har været lettere, og bestemt heller ikke for forvaltningen", sagde Villy Larsen dengang. (Kilde: Fyens Stiftstidende 15. august 2003)
Hvis det er besværligt for en rådmand at stå udenfor et budgetforlig et enkelt år, må det alt andet lige betragtes som nærmest umuligt at sidde på slottet og samtidig være modstander af omdannelsen af bymidten. Et projekt som tilmed er så omfattende, at det rækker langt ud over næste valgperiode.
Men, - Venstre kan selvfølgelig vælge at takke nej til slottet og lade Jane Jegind tage posten som børn og ungerådmand. Det vil dog næppe blive lige positivt modtaget i alle dele af partiets bagland.
Venstre skal derfor holde tungen lige i munden i den kommende valgkamp. Tilhængerne og modstanderne af lukningen af TBT-gaden skal ikke forvente, at partiet vil give håndfaste løfter eller garantier i forhold til den politiske virkelighed, der venter efter valget. Ellers risikerer Jane Jegind & Co. at måtte æde deres ord. Som det skete for salig Bertel Dahlgaard, der efter valget måtte indtage regeringsbænken med retstatsmanden Viggo Starcke.
Det var trods alt bedre end at dø en naturlig død.
I TV 2/FYNs udsendelse mandag er Jane Jegind i studiet klokken 19.30, hvor hun vil kommentere på kampen mod lukningen af Thomas B. Thriges Gade.
Du er velkommen til at deltage i debatten herunder eller på facebook