I det fynske folks tjeneste

Venstre vil investere millioner i folkeskolen i Odense

Der er brug for en oprustning af folkeskolen i Odense, mener Venstre. Partiet foreslår blandt andet, at der højst må være 25 elever i hver klasse.

Et loft over antal elever i hver klasse er blandt de tiltag, der skal til for at gøre folkeskolen i Odense bedre, mener partiet Venstre. Foto: arkiv

Venstre er klar til at give folkeskolen i Odense topprioritet i forbindelse med de kommende forhandlinger om budgettet for 2021.

- Vores folkeskole er en brændende platform, som trænger til et gevaldigt løft, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.

Venstre har derfor udarbejdet en række konkrete forslag med fokus på folkeskolen.

- Vi forventer, at de fleste forslag vil være udgiftsneutrale. Men det er ikke gratis at løfte folkeskolen.

Læs også Flere bliver væk: Nu vil S bekæmpe stigende skolefravær

- Alt tyder på, at Odense vil få ekstra penge i forbindelse med en kommende udligningsreform, og en del af de penge skal bruges på folkeskolen, siger Christoffer Lilleholt.

Penge til folkeskolen

Men der er også andre midler, som de kommende år skal være med til at løfte skolerne i Odense. 

I forbindelse med finanslovsforliget i december sidste år afsatte regeringen én milliard kroner til folkeskolen. Pengene til kommunerne bliver baseret på elevtal.

Desuden er der i forbindelse med forliget om justeringen af folkeskolereformen i juni 2019 sat midler af til den støttende undervisning, og det giver også et ekstra årligt bidrag til Odenses skolebudget.

Samlet set er der tale om en årlig gevinst for folkeskolen i Odense på 16 millioner kroner i 2020 stigende til 34 millioner kroner i 2023. 

Det er, ifølge Christoffer Lilleholt, alt sammen midler, som sammen med eventuelle gevinster på udligningsreformen kan være med til at løfte folkeskolen i Odense.

Læs også Nedslående rapport: Elever i Odense klarer sig skidt

- Vi vil foreslå, at der højst må være 25 elever i hver klasse. Jeg har fået oplyst af forvaltningen, at det vil koste 23 millioner kroner ekstra i årlig drift. Det beløb vil vi tage med til forhandlingerne om næste års budget. 

Ikke nødvendigvist dyrt

Men det behøver, ifølge Venstres borgmesterkandidat, ikke at være dyrt at løfte folkeskolen. 

- Vi vil have digital dannelse på skoleskemaet, og det koster ikke nødvendigvis kassen. Alle børn uanset baggrund skal klædes på til at færdes på nettet og de sociale medier, som er en fast del af børns hverdag.

- Og så vil vi åbne skolerne for erhvervslivet. Vi foreslår, at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for, hvordan vi gør det. Seneste har Milling Hotels adopteret en klasse fra Hunderupskolen. Det koncept skal bredes ud, siger Christoffer Lilleholt.

Endelig vil Venstre have en mere professionel headhunting af folkeskolens ledere.

- Vi skal som kommune sætte penge af til en professionel rekruttering, der sikrer at vi får de helt rigtige personer. Det er lederne, som har ansvaret for at finde de bedste lærere, der både kan motivere og sikre forældreinddragelse og have øje for de børn, der har problemer.

- Vi tager flere af forslagene med til budgetforhandlingerne. Andre forslag vil den kommende tid blive stillet som såkaldte initiativretsforslag på byrådsmøderne, siger Christoffer Lilleholt.

Rådmand er positiv

TV 2/Fyn har forelagt Venstres forslag i punktform for børn- og ungerådmand Susanne Crawley, og hun er positiv overfor de fleste af ideerne. 

- Jeg har selv udmeldt til diverse medier, herunder Odense Lærerblad og TV 2/Fyn, at jeg ønsker klassekvotienter på maksimalt 24 elever med samme finansieringsforslag som Venstre, så det glæder mig.

Læs også Odenseanske skoleelevers private data sendt til Google

Susanne Crawley ser også positivt på professionel headhunting af folkeskolens ledere, som er et forslag, hun selv ved en tidligere lejlighed har introduceret overfor Venstre. Desuden bifalder hun ideen om, at skolen i højere grad skal samarbejde med erhvervslivet.

- Men det skal ske på grundlag af folkeskolens formålsparagraf. Man skal huske, at folkeskolens formål er at danne og uddanne børn til hele mennesker, ikke at gøre dem klar til virksomhedernes produktionsapparat, siger rådmanden.

Hun tilføjer, at der ikke er så meget nyt i forslaget om digital dannelse:

- Digital dannelse er allerede indarbejdet i skoledagene i regi af "børnene i robotbyen"  og "verdens bedste robotby". Arbejdet kan selvfølgelig altid forfines.

Glad for fokus på skolen

Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler, er glad for, at der nu for alvor er kommet fokus på skoleområdet.

- Det er meget positivt, hvis der med udligningsreformen kommer flere penge. De midler, der er tilført de senere år med "velfærdsprocenten", kan slet ikke måle sig med alle de gamle besparelser, som over mange år reelt set har tvunget folkeskolen i bund.

- At der er brug for at tilføre flere midler blev senest understreget med Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019, som viser at skoleleverne i Odense klarer sig fagligt dårligere end landsgennemsnittet. Så vi er virkelig glade, hvis det her kan føre til, at folkeskolen får flere penge, siger Anne-Mette Kæseler.