For første gang i år spillede de fem skuespillere i Odense Sommerrevy for et mindre publikum onsdag aften klokken 20. Og det er helt nødvendigt med en forforpremiere og forpremiere inden den rigtige premiere på torsdag. Det forklarer Lars Arvad, der er direktør og skuespiller i Odense Sommerrevy:
- Det er et vigtigt arbejdsredskab for os at vide, om de griner, hvor de skal. Så vi kan justere inden premieren. Men nerverne er der også i dag til forforpremieren, for det er stadig pinligt, hvis publikum ikke griner, og så skal vi hen og lave en masse om.
Det er et vigtigt arbejdsredskab for os at vide, om de griner, hvor de skal. Så vi kan justere inden premieren.
Skuespiller Vicki Berlin er med i sommerevyen for andet år i træk, men hun er også nervøs for publikums reaktion:
- Jeg er grundangst. Nu har vi stået og kastet vittigheder ud i det tomme rum, så nu er det spændende, om der overhovedet er nogen, der har lyst til at grine af dem. Når man har sagt vittighederne så mange gange, så synes vi, det er totalt "umorsomt" det, vi står med. Så det betyder så meget at få de der reaktioner og blive bekræftet i, at det er sjovt det, vi synes, var sjovt, dengang vi læste vittighederne første gang.
Men den garvede skuespiller Thomas Mørk oplever, at man aldrig kan vide sig sikker på publikums reaktion, heller ikke efter premieren, for det er forskelligt fra dag til dag, hvordan folk reagerer.
- Det er faktisk en proces, der fortsætter hele tiden under spilleperioden. Man bliver klogere og klogere på, hvordan ens materiale virker, og der er små finesser, man kan dyrke, siger han.
Af med tøjet
I revyen er der flere af skuespillerne, der er lettere afklædte, men det er ikke noget, der går skuespillerne så meget på, fortæller Lars Arvad:
- Man skal ikke være nærig med sin krop, og når man nu har så meget at dele ud af, så skal man jo gøre det. Vores kroppe er vores instrument, som vi skal bruge fuldt ud, så det gør vi.
Og det er Vicki Berlin enig i:
- Jeg bruger alt, hvad jeg kan. Min krop er jo mit instrument. Det er det, jeg kan spille på, kan man sige. Det tænker jeg ikke to tanker om. Jeg synes bare, det er sjovt at bruge det, man nu har, i stedet for at lade være.