
Den blot 17-årige guldfugl William Martin er med fra start, når OB gæster Kolding IF fredag aften.
Det må siges at være en overraskelse, da Martin blot for ganske nylig indgik som en fast del af førsteholdstruppen.
Kampen fløjtes i gang klokken 19.
Her er fynboernes startopstilling
16. Viljar Myhra
2. Nicholas Mickelson
4. Bjørn Paulsen
6. Jakob Bonde
8. Alasana Manneh
10. Don Deedson
18. Max Ejdum
20. Leeroy Owusu
23. William Martin
29. James Gomez
30. Max Fenger

Cecilie Petersen fik et chok og en brækket overarm, da hun mandag den 3. februar lidt i ni kørte med Odense Letbane.
Hun var på vej til undervisning på SDU, da letbanen pludselig lavede en voldsom opbremsning på strækningen mellem Ikea og Bilka. Opbremsningen i det fyldte tog gjorde, at flere af de stående passagerer faldt omkuld, og mindst en person landede på Cecilies arm.
- Jeg sidder på et sæde, og der sker det, at der falder en eller flere personer ned over min arm, så den sidder i klemme mellem en person og sædet. Jeg kan mærke, at min arm er brækket, siger Cecilie Petersen.
Cecilie Petersen og de andre, der faldt på og omkring hende, befandt sig i den forreste del af togsættet.
Efter opbremsningen kommer folk på benene igen. Cecilie Petersen og tre af hendes veninder stiger af ved Bilka, fordi Cecilie skal have fat i en ambulance, men letbanen kører videre, uden chaufføren spørger til, om folk er okay.
Overarmen brækket tre steder
Cecilie Petersen og tre veninder fik selv tilkaldt to ambulancer, der kom og tilså dem. En veninde havde slået hovedet ned i gulvet, og to andre havde slået overarmen og ribbenene. Ambulancen vurderede, at de andre ikke var kommet nok til skade til en tur på hospitalet, og de blev behandlet på stedet.
Men Cecilie Petersen fik at vide, at hendes arm nok var brækket, og på OUH fik Cecilie besked om, at overarmen er brækket tre steder over albuen, så hun nu skal opereres.

Keolis bekræfter forløbet
Keolis, der står for driften af Odense Letbane, bekræfter, at der var en opbremsning. I et svar til TV 2 Fyn skriver presseansvarlig Ib Konradsen:
Der har været en hændelse i mandags, hvor der er foretaget en pludselig opbremsning af et letbanetog. Keolis er efterfølgende blevet orienteret om, at en passager i den forbindelse er kommet til skade. Vi har taget kontakt med den pågældende for at høre, hvad passageren har oplevet, og hvad der er sket, og vi har samtidig bedt vores forsikringsselskab om at gå ind i sagen.
Under normale omstændigheder er proceduren ved en nødopbremsning af toget, at letbaneføreren ved næste stop orienterer sig, om der kan være sket noget med passagererne. Vi ved ikke, hvad der sket i dette tilfælde og heller ikke om der har været tale om en nødopbremsning og i givet fald hvorfor. Vi er i færd med at indhente logdata og videooptagelser, og vi skal have talt med føreren af toget, når den pågældende er på arbejde igen. Før vi er færdige med undersøgelserne kan, kan vi desværre ikke sige noget nærmere om forløbet.
Chokket sidder der stadig
Cecilie Petersen vil gerne have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men er blevet rådgivet af sin advokat til ikke at fortage sig noget, før Odense Letbane vender tilbage.
Men chokket sidder stadig i hende, og hun er ked af det, for hun bor i Fredericia og vil fortsat benytte letbanen for at komme til Syddansk Universitet.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er mere styr på det på sådan en tur, som mange mennesker tager hver eneste dag, siger hun og fortsætter.
- Nu vil jeg hellere komme for sent til undervisning, end jeg vil ind i et tog, hvor der står mange mennesker.
Det er sårbart for grønlændere, som bor i Danmark, at blande sig i debatten om Grønland.
Sådan lyder det fra fire fynboer med grønlandsk baggrund, som TV 2 Fyn har talt med for at blive klogere på, hvordan det egentlig er at være grønlænder midt i den globale debat om verdens største ø.
Donald Trump vil købe Grønland, men Grønland er ikke til salg, har den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede slået fast.
- Lad mig gentage det. Grønland er grønlændernes. Vores fremtid er vores og skal tegnes af os.
Siden har samtalen om Grønlands fremtid fortsat. Men ikke alle grønlændere trives i spotlyset - især ikke dem, som kritiseres for overhovedet at stå på scenen. Det gælder især for nogle af de grønlændere, som bor i Danmark.
For hvornår er man egentlig grønlandsk nok, til at blande sig i debatten?
Svaret var klart. Det er sårbart.
Fælles for de fire er, at de er født og opvokset i Grønland, men af forskellige årsager i dag er bosat på Fyn. Nogle har en dansk forælder eller bedsteforælder. Nogle kom hertil for at tage uddannelse eller for at arbejde. Andre, fordi de blev det påtvunget.
Hvornår er jeg “dansk nok”?
En af dem, som blev det påtvunget, er Karoline Amalie Olsen-Jensen, som i dag bor på Fyn og er folkepensionist. Hun er født og opvokset i Grønland, men blev som 12-årig sendt til Danmark af sine forældre, der i god ånd ville sikre Karoline de bedst mulige forudsætninger for hendes fremtid hvad angår uddannelse. Og på den tid var Danmark det alternativ, der lå ved hånden.
Men det var ikke uden konsekvenser.
- Jeg var en af dem, der blev sendt til Danmark for at ‘blive dansk.’ Men det var der ikke nogen lykke i som 12-årig. Man bliver jo rodløs, fortalte hun til de andre deltagere over bordet.
De første år var svære, og hun blev mødt af meget modstand.
- Et år efter fik jeg sat en spiral op, så jeg ikke kunne få børn, tilføjede hun og erkendte, at hun ellers gerne ville have haft syv børn. Men hun fik ikke ét.
Derfor ved Karoline om nogen, hvad det vil sige, ikke at føle sig ’dansk nok.’
- Man skal hele tiden kæmpe, kæmpe, kæmpe bare for at blive set, som et almindeligt menneske, udtrykte hun.
Alligevel endte Karoline med at finde en kærlighed til Danmark. Men det tager ikke hendes grønlandske identitet fra hende.
- Jeg har mødt meget modgang, og er blevet kaldt alt muligt grimt gennem min tid, men jeg kan alligevel godt lide at bo her. Men det betyder bare ikke, at jeg så er dansker.
Hvornår er jeg “grønlandsk nok”?
Til sin overraskelse har Karoline alligevel følt behov for at skulle bevise at hun er grønlandsk nok, overfor sit eget hjemland – som følge af den betændte politiske debat om Grønlands fremtid.
Den, der, ifølge Múte B. Egede, skal diskuteres af grønlændere selv – og ikke andre.
- En på Facebook skrev, at vi grønlændere i Danmark, vi skulle bare blande os udenom. Og så blev jeg altså sur. Vi har jo en masse erfaring herfra, som sikkert kan bruges i alt det her, fortalte Karoline Olsen-Jensen.
Og en ting er sikkert.
- Jeg vil skide på, hvad folk mener. Jeg er grønlænder, bare så I ved det, afslutter hun, mens de andre deltagere griner med hende.
Du kan høre mere om hende og de tre andre gæsters oplevelser som grønlænder i den aktuelle debat her.

Det er sjældent, at toiletter ligefrem begejstrer - men på Kroggårdskolen er der pludselig blevet meget fejre bag døren med kvindeikonet.
Takket være et samarbejde med en lokal virksomhed får kan skolen nemlig nu i en forsøgsperiode kvit og frit tilbyde pigerne gratis bind ude på toiletterne.
Et projekt, som tre andre fynske skoler allerede har kørt med i et halvt år. Her har skolerne selv punget ud i forbindelse med tiltaget.
Men har det været pengene værd? Det har vi spurgt de tre skoler om - og der er én overraskelse, der går igen.
Indbyrdes inspiration
Det var en generthed, der i den grad var til at tage at føle på, når pigerne på Otterup Realskole førhen måtte henvende sig til personalet i nødstilfælde.
“Det er jo næsten som at sætte pigerne i en skriftestol.”
Inden skolen sidste efterår forsøgte sig med at indføre gratis hygiejneprodukter på toiletterne, var det nemlig kontoret, pigerne skulle opsøge, hvis de ville låne et bind eller en tampon.
- Og vi oplevede desværre, at det var enormt tabubelagt for eleverne at have blødt igennem og ikke selv have noget med. Mange af dem har syntes, at det har svært og ydmygende at skulle op til os og bede om bind, lyder det fra skolens konstituerede skoleleder, Poul Nielsen, der kan få helt ondt i maven ved tanken.
- Som mand kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan det må være, men jeg forstår godt, at det kan føles akavet at skulle op gå op på kontoret og spørge om bind i den situation. Det er jo næsten som at sætte pigerne i en skriftestol.
På Provstegårdskolen har skoleleder Annette Hovmand Petersen heller ikke ligefrem de bedste minder fra tiden før gratis hygiejneprodukter på toiletterne.

Hun husker, at når en pige havde blødt igennem, gik de ofte flere piger op på kontoret sammen, fordi de blev så forlegne - og det gjaldt ikke mindst én elevgruppe.
- På vores skole er cirka en tredjedel af eleverne tosprogede, og mange af muslimerne ser menstruation som noget meget privat, fordi det har betydning for, hvornår skal begynde at gå med tørklæde.
Derfor greb Provstegårdskolens skoleleder, Annette Hovmand Petersen, for et par måneder siden knoglen og ringede 4kløverskolen i Ørbæk op. De havde nemlig et stykke tid forinden, kort før Otterup Realskole, igangsat initiativet med gratis bind og tamponer.
- Og de havde kun godt at sige om forsøget, og så blev vi enige om, at det var noget, vi også var nødt til at prøve.
Hamstring og drengestreger
Det var ikke uden bekymringer, da Provstegårdskolen besluttede sig at følge de øvrige skolers eksempel.
- Personligt var jeg lidt bange for, om drengene ville klistre dem op på væggene, eller at bindene ville blive taget med hjem til hele familien, fortæller Annette Hovmand Petersen.
Og det var hun langt fra ene om at den frygt.
- I starten kunne jeg lige se for mig, at de ville ende med at ligge og flyde over det hele eller simpelthen bare forsvinde med det samme, erindrer 4kløverskolens leder, Jennie Thomsen.

Men til alle tre skolers overraskelse har der absolut ingen problemer været med hverken drengestreger eller hamstring.
- Det er simpelthen gået så godt, og vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger, lyder det fra Jennie Thomsen, der tilføjer, at også drengene har været yderst forstående og respektfulde omkring tiltaget.
Faktisk er projektet gået så godt, at de på 4kløverskolen har købt en ekstra dispenser, så det er blevet endnu nemmere for eleverne at få adgang til de gratis hygiejneprodukter.
Skoleleder med opfordring
Investeringen er ifølge de tre skoler alle pengene værd:
- Det er jo langt fra noget, der vælter vores budget, og vi kan virkelig mærke, at det har gjort pigerne tryggere, fortæller Otterup Realskoles konstituerede leder, Poul Nielsen.
Men ligger der ikke også et grundlæggende arbejde i at aftabuisere menstruation, så pigerne trygt kan henvende sig på kontoret?
- Det gør der helt sikkert, og det snakker vi bestemt også med eleverne om. Spørgsmålet er bare, i hvilken stiuation man skal gøre det – og hvis en pige lige har blødt igennem, er det måske ikke der, man skal tage snakken. Der vil vi bare gerne gøre det så nemt for dem som muligt, så de ikke risikerer at føle sig ydmyget.

Derfor er der også bred enighed blandt de tre skoler om, at tiltaget er kommet for at blive:
- Så længe brugen af bindene er afbalanceret, så er det ikke et projekt, som vi på noget tidspunkt kommer til at overveje, om der skal ophøre, fortæller Annette Hovmand Petersen fra Provstegårdskolen.
Og til de skoler, der endnu ikke, har hun et simpelt budskab:
- Jeg synes bare, de skal gå i gang.
Mandag kommer til at ligne søndag. Det holder tørt, og det er skyet med enkelte solchancer. Til gengæld tager vinden til, og det får det til at føles som om det er frostvejr hele dagen.
Så find det varme tøj frem, hvis du skal udenfor.

Der bør kigge på lovgivningen, så byggesjusk som det på Vesterhavnen i Nyborg ikke kan gentage sig.
Den fynske folketingspolitiker Thomas Skriver Jensen (S) vil undersøge, om lovgivningen bør ændres.
- Jeg vil rigtig gerne være med til at gribe denne her sag. Jeg er klar til at gå langt for at at sikre, at denne her type grådige bygherrer ikke i fremtiden kommer til at tjene penge på ikke at lave et ordentligt stykke arbejde, siger han.
For Thomas Skriver Jensen peger problemet med dårligt byggeri to steder hen.
- Jeg ser da først og fremmest et problem med moralen for den bygherre, som har bygget for dårligt. Kort og godt. Og så er det klart, at der ligge et ansvar hos politikerne lokalt, men også hos os på Christiansborg, for vi skal gøre alt for at sikre, at den slags ikke kan ske, siger han og fortsætter.
- Jeg er glad for at høre, at der er folk lokalt i Nyborg, som har nogle konkrete ideer til, hvad vi kan gøre. Dem vil jeg rigtig gerne lytte til og være med til at bære ind på Christiansborg, fordi det her skal løses, så det ikke sker igen i fremtiden, siger han.

Det kræver lovændring og flere værkøjer til kommunerne at undgå alvorligt byggesjusk.
Sådan lyder budskabet i dag fra flere lokalpolitikere i Nyborg ovenpå de seneste dages dramatiske begivenheder omkring fire ejendomme på Vesterhavnen.
Torsdag aften blev beboerne akut evakueret fra deres boliger, og fredag fik kommunen en rapport, der viser, at der er mange alvorlige byggefejl i ejendommene.
Nogle af fejlene endda potentielt livsfarlige. I mellemtiden står beboerne tilbage og er både frustrerede og magtesløse.
Lykke Roed er beboer i Vesterhavnen 15, der torsdag blev evakueret på grund af alvorlige fejl i bygningens konstruktion.
- Jeg synes, det er noget forbandet svineri, siger hun.
Sådan lyder den kontante melding, efter det er kommet frem, at Nyborg Kommune har godkendt byggeriet på baggrund af falske oplysninger.
- Jeg mener i bund og grund, at kommunen er mega ansvarlige i dette tilfælde, fordi de har godkendt noget, og det gør de bare via et billede. Altså det billede kunne jeg have taget ud fra et ugeblad, siger Lykke Roed.
Brug for flere værktøjer
Men som lovgivningen ser ud nu, er det det, kommunerne skal. Men det skal laves om, lyder det fra flere lokalpolitikere i Nyborg.
- Jeg mener jo, at vi generelt mangler værktøjer, når vi har med denne her type bygherre at gøre. I andre situationer er der jo mulighed for at finde ud af, hvem man skal samarbejde med, og hvem man ikke skal. Der er noget, der hedder register over dårlige betalere for eksempel. Så værktøjerne findes, men vi kunne godt bruge dem her, siger viceborgmester i Nyborg Michael Gertsen (K).
SF’eren Ole Tyrsted bakker op. Det skal være muligt at undersøge bygherrer endnu mere.
- Så vi undersørger forud for et byggeri; hvad er forhistorien med denne her bygherre, hvad er erfaringen med denne her type byggeri, hvad er deres kompetencer og har de rent faktisk kapital til at løfte denne her type byggeri, siger han.
De her urigtige oplysninger i byggeriet på Vesterhavnen kunne I have fanget, hvis I havde været ude at besigtige byggeriet. Hvorfor gjorde I ikke det?
- Det har vi ikke gjort, fordi vi som udgangspunkt baserer vores samarbejde med bygherre på tillid. I 99 procent af tilfældene er tillid godt, og så er der bare engang imellem, hvor tillid ikke er så godt som i det her tilfælde. Det skal jeg beklage over for de borgere, som har været igennem og er igennem et meget trist forløb, siger Michael Gertsen.
Kommunerne laver kun stikkontroller
Advokat i byggeret, Mads Knudsgaard, peger på, at kommunerne tidligere holdt et mere vågent øje med private byggerier. Sådan fungerer systemet ikke længere.
- Nu er der lavet nogle regler, der siger, at man skal lave stikkontrol i minimum 10 procent af sagerne. Og det gør jo så, at i 90 procent af sagerne får man ikke kigget på det fysisk, forklarer han.
Men den lovgivning er langt fra god nok, mener Lykke Roed.
- Jeg synes simpelt ikke, det hører hjemme nogen steder. Og hvis det er sådan lovgivningen er, så skal den dælen dundrende laves om inde på Christiansborg.

Blå himmel og grønt græs. OB er på træningslejr i Alicante den næste uges tid.
Formålet er egentlig ganske simpelt. OB søger den optimale forberedelse frem mod forårets kampe i 1. division. Derfor tilbringer klubbens førstehold ni dage i badebyen Albir nær Alicante på den spanske østkyst. Holdet tog fra Odense natten til søndag med afgang lørdag kl. 02.00 fra Ådalen, og efter lørdagens rejsedag og træning, er den fynske delegation nu i fuld gang med udskejelserne på det imposante sportskompleks Albir Garden Resort.
-Når man er på træningslejr, er man meget sammen. Det har vi brug for efter at have fået et par nye spillere. Vi er kommet ned på nogle gode baner, og vi kan træne en masse taktisk. Det har vi haft brug for. Omgivelserne her er fantastiske til det, siger OB-spilleren Bjørn Paulsen til TV 2 Fyn.
Spækket med træningspas
Søndagen byder på træning både formiddag og eftermiddag, mens der mandag eftermiddag er arrangeret en træningskamp mod svenske Halmstad.
I det hele taget er ugen spækket med træningspas under den spanske sol med de solskoldede bjergskråninger som et ærefrygtindgydende bagtæppe. Mens området primært bruges af pensionister til afslapning og solbadning, er der grundig træning på programmet for OB’erne, der også bliver knyttet tættere sammen som hold.
OB i Spanien
OB forbereder sig i disse dage på den kommende forårssæson i 1. division ved at være på træningslejr i Albir nær Alicante i Spanien. TV 2 Fyn dækker hele træningslejren i tekst, billeder og video.
- Vi er sammen hele tiden. Det handler meget om, at vi alle er sammen og får knyttet nogle endnu stærkere bånd, end vi allerede har. Det er en god måde at komme endnu tættere på hinanden og få lært hinanden endnu bedre at kende. Vi får skærpet nogle ting mere præcist. Det er der mere tid til hernede, så det bør vi kunne bygge på, siger angriberen Luca Kjerrumgaard, der glæder sig over at være i de perfekte rammer i Spanien.
- Det er godt vejr, og der er en god bane. Det er godt at være på græs igen og komme ned i nogle gode omgivelser. Det er også fint derhjemme, men lige nu foretrækker vi at spille på den her bane. Vi skal huske, at der venter et spændende forår, og det skal vi udbygge, siger han.
Testkamp mandag
OB-delegationen rummer cirka 15 stabsmedlemmer i form af trænere, ledere og behandlere, mens 29 spillere er taget med til Spanien. Angriberen Max Fenger er ikke med, da han afsøger muligheden for et klubskifte.
Til gengæld er seks spillere fra klubbens akademi inviteret med. Søndag var de fleste på banen, men Jakob Bonde genoptrænede efter sin alvorlige knæskade, og Tom Trybull trænede for sig selv. Det er tvivlsomt, at han kommer på banen mod Halmstad mandag.

Søndag var der fuld smæk på formiddagstræningen med både intensive kampøvelser og mere taktiske seancer, hvor man blandt andet filmede træningen med drone for at give klubbens analytikere endnu flere muligheder for at dissekere træningen.
OB fører 1. division i suveræn stil og åbner forårssæsonen i 1. division med en udekamp i Farum mod Hillerød, og hele foråret kommer til at handle om jagten på en billet til Superligaen. Træningslejren i Spanien skal styrke holdet både på og uden for banen.
- Vi skal gøre os klar til at tage det næste skridt. Vi skal virkelig bygge videre på det, vi har lavet i efteråret. Vi skal have flere point, og forhåbentligt kan vi indfri det store mål om at komme op igen. Vi skal udbygge vores kvaliteter og afstanden ned til de andre, siger Luca Kjerrumgaard, mens Børn Paulsen er klar i mælet, når snakken falder på mulighederne for Superliga i næste sæson.
-Det ser lovende ud, lyder det kontante svar.
TV 2 Fyn er på plads til træningslejren i Alicante hele ugen og vil opdatere med interviews og reportager hver dag.
Der er Superbowl i nat i USA.
Det benytter footballklubben Odense Badgers til at vise, hvad amerikansk fodbold er for et spil til den såkaldte rookie day.
Ansatte får mere frihed i overenskomst, der lægger linjen for rigtig mange andre i den private sektor.
Ny overenskomst på industriens område sikrer mere frihed, bedre barselsrettigheder samt højere fritvalgskonto og pension.
Det fremgår af aftalen, der lægger linjen for rigtig mange overenskomstforhandlinger i den private sektor.
- Vi har fundet de svære, men nødvendige balancepunkter. Vi tager på begge sider ansvar for gode løn- og arbejdsvilkår.
- Det viser, at den danske model virkelig er værd at kæmpe for, og at danskerne kan regne med den. Selv om vi er i turbulente tider, siger topchef i Dansk Industri Lars Sandahl.

Det er positivt, at man i Odense vil bekæmpe larve-reder uden brug af gift, lyder det fra Miljøstyrelsen.
Odense Kommune er nu klar med en plan for, hvordan 850 reder med allergifremkaldende larvehår skal fjernes. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Rederne med larver blev fundet i området omkring letbanen ved Bilka, Rosengårdcenteret og Ikea i det sydøstlige Odense i sidste uge.
Der er tale om reder for egeprocessionsspinder. Det er en natsværmer med tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.
- Jeg ved, at forvaltningen har arbejdet benhårdt på at finde de rigtige fagfolk til at løse opgaven, men det er en vanskelig og kompleks opgave, og vi står med den som de første i Danmark, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Mens egeprocessionsspinder har etableret sig i lande som Tyskland og England, er den hidtil kun observeret herhjemme som strejfende individer.
Larven kan være blevet ført til Danmark via egetræ, der er importeret fra Tyskland.
Odense Kommune har hyret to virksomheder til at stå for bekæmpelsen, og de vil bruge to forskellige metoder.
Skadedyrsbekæmperen Rentokil vil fjerne rederne ved hjælp af en spartel, hvorefter rederne puttes i tætsluttende plastiksække.
Anlægsgartnerfirmaet Sparvath vil bruge en særlig lanse, der kan påføre vand og skum på rederne. Det sikrer, at de efterladte hår fra larverne ikke spredes. Rederne vil blive behandlet som farligt affald, oplyser kommunen.
I Miljøstyrelsen hilser man planen for bekæmpelsen af egeprocessionsspinder velkommen, forklarer kontorchef Charlotta Amalia Wallensten.
- I Odense Kommune vil man i første omgang bruge nogle fysiske metoder, blandt andet varmt vand til at fjerne rederne.
- Det er meget positivt, at man vil forsøge at bekæmpe larven på andre måder end ved brug af gift.
- Men selvfølgelig vil vi tage en dialog med kommunen, hvis man konstaterer, det ikke virker, og der er brug for en dispensation til brug af gift, siger kontorchefen til Ritzau.
Egeprocessionsspinder er ikke defineret som en invasiv art i EU, da den er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa. Indsatsen begynder i uge 8 og ventes at fortsætte i april og maj, hvor nyklækkede larver skal bekæmpes.
Kommunen opfordrer til, at man ikke rører ved egetræer og reder i de berørte områder.
Omkring 860 personer fik asyl i Danmark sidste år, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Det svarer til et fald på omkring 35 procent fra 2023 til 2024.
Antallet af tildelte asyltilladelser er ud over i 2020, der var præget af corona, det laveste i mere end 40 år. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er tilfreds med det lave antal.
- Det er afgørende for vores samfund og sammenhængskraften, at vi har en lav asyltilstrømning, så integrationen kan følge med, siger han i en pressemeddelelse.
Til sammenligning blev der i 2015 tildelt asyl til 10.849 personer.

Fyns Politi måtte lørdag eftermiddag rykke ud til Rosengårdcentret, hvor en mand nægtede at følge vagternes anvisninger.
- Vi får anmeldelsen lidt før klokken14. Manden vil ikke sige, hvem han er, men vi vurderer, at han er så beruset, at vi må tage ham med på stationen, fortæller vagtchef Johnny Müller.
Manden bliver lagt i detentionen, men det er han tydeligvis så utilfreds med, at han formår at begå hærværk.
- Der er kun et tæppe og en seng i detentionen. Jeg vil ikke sige, hvad han har lavet, men alligevel formår han at blive sigtet for hærværk derinde, siger vagtchefen.
Manden, der er midt i 50’erne og fra Odense, er løsladt igen og kan se frem til en bøde.

Siden Donald Trump blev præsident er antallet af psykologhenvendelser for kunder med angst pludseligt steget med 27 procent. Det skriver Danica, der hvert år yder online psykologhjælp til omkring 10.000 kunder.
- Vi lever i en tid, hvor angst desværre i forvejen fylder en del i vores rådgivning. Men når man hver morgen vågner til den ene vilde overskrift efter den anden med udtalelser fra Trump, så tror jeg faktisk, de fleste af os får lidt ondt i maven. Og for dem, der måske har tendenser til angst, kan det forstærke nogle bekymringer, siger Camilla Thind Sunesen, der er direktør for sundhedsudvikling i Danica.
Over halvdelen af kunderne, der taler med psykologen om angst, er under 30 år.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her