Viktor Axelsen buldrer videre til kvartfinalen ved EM

Viktor Axelsen tordner videre.

Mens Viktor Axelsen intet overlod til tilfældighederne, da han torsdag spillede sig i kvartfinalen ved EM i badminton, havde to af de andre danske herresingler større problemer.

Axelsen brugte 33 minutter på at besejre den tyske spiller Max Weisskirchen i ottendedelsfinalen i den ukrainske hovedstad Kijev.

Fynboen vandt med cifrene 21-12, 21-11.

I kvartfinalen skal Viktor Axelsen op imod enten franske Thomas Rouxel eller ukrainske Danylo Bosniuk. De to mødes senere torsdag.

Kollegerne Anders Antonsen og Rasmus Gemke havde anderledes store problemer med modstanderne.

Hans-Kristian Vittinghus på gulvet ved EM 

Anders Antonsen tabte første sæt til tyrkiske Emre Lale, inden han samlede sig selv op og vandt kampen med 11-21, 21-10, 21-12.

Kampbilledet var det samme i Rasmus Gemkes opgør mod hollandske Joran Kweekel. Danskeren tabte første sæt med 17-21, inden han vandt de to sidste med 21-13, 21-15.

Senere på dagen skal også Hans-Kristian Vittinghus på gulvet ved EM i Kijev.

De fire danske herresingler er seedet til at tage de fire bedste placeringer ved mesterskaberne. Viktor Axelsen er seedet etter, mens Anders Antonsen, Rasmus Gemke og Hans-Kristian Vittinghus er seedet på de efterfølgende placeringer.

Hos kvinderne lykkedes det Line Kjærsfeldt at nedlægge ukrainske Natalya Voytsekh med cifrene 12-21, 21-16, 21-11. Kjærsfeldt er dermed også klar til kvartfinalen.

Oversigt

    Oversigt