Vil afskaffe anonyme tip til Odense Kommune

Der tegner sig et flertal i Odense Byråd for at fjerne en formular til anonyme henvendelser fra kommunens hjemmeside.

Venstre er klar til at stille forslag om at fjerne formularen fra hjemmesiden.

Og det forslag får støtte fra Venstres sædvanlige modstandere i både De Radikale og Enhedslisten.

Også rådmand Steen Møller, Kons., er klar til at støtte Venstres forslag.

Dermed er der flertal for forslaget.

Der ligger allerede en formular ligesom den på Odenses hjemmeside på den landsdækkende borger.dk - så selv om Odense skulle fjerne sin formular, vil odenseanere stadig kunne anmelde hinanden anonymt.

Sidste år kradsede kontrolgruppen, der afslører socialt bedrageri 11.5 millioner kroner ind til kommunekassen.

29 procent af de kroner kom fra sager, der startede med en annonym henvendelse - lidt flere startede med en henvendelse fra politiet, mens resten kom fra forskellige kilder.

Oversigt

    Oversigt