Virus lukker sengeafsnit

Et udbrud af virus har lukket et sengeafsnit på Lungemedicinsk afdeling på OUH. Otte patienter er ramt af novovirus.

De otte patienter er blevet isoleret, og de fem stuer er blevet lukket ned for nye indlæggelser.

- En patient skal have været symptomfri i 48 timer og være erklæret rask af en læge, før lukningen af stuen igen kan ophæves, og personale skal også have været symptomfri i to døgn, før de må gå på arbejde igen, siger overlæge Ingrid Titlestad.

Infektionen er for de fleste mennesker harmløs, men for svækkede lungepatienter kan novovirus være farlig. I øjeblikket får patienterne specialistbehandling mod sygdommen.

- Vi kan ikke sige præcist, hvornår udbruddet er bekæmpet, men vi forventer, at det lykkes os at indkapsle det, så vi kan vi normali­sere situationen i løbet af tre til fem døgn, siger Ingrid Titlestad.

Oversigt

    Oversigt