Voldelig gut smidt i politiets kælder

En 27-årig mand havde store problemer med at styre sin brandert, da han væltede rundt i Odenses natteliv.

Der blev råbt og skreget - og da en patruljevogn dukkede op ved Vestergade i Odense kylede manden en flaske efter den.

Den 27-årige blev anholdt på stedet.

- Han blev lagt i kælderen til afkøling, fortæller vagtchefen.

Han er sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion. Den 27-årige blev løsladt lørdag morgen.

Oversigt

    Oversigt