I det fynske folks tjeneste

Voldsom brand: Hus udbrændt i Seden

Der var voldsom brand i et hus i Krogsløkkeparken i det nordøstlige Odense natten til fredag.

01:16

Ilden har fået fat i hele huset, der udbrændte natten til fredag. Teknikere skal undersøge brandårsagen.

Natten til fredag fik politiet en meldig om en brand i Krogsløkkeparken i det nordøstlige Odense.

- Vi får en melding omkring klokken 02.00 i nat, at det brænder i et hus derude, men der er heldigvis ingen tilskadekomne, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.

Læs også Mand efterlyses i forbindelse med brand i kolonihavehus

Branden var meget kraftig, som man kan se på billederne, men ifølge vagtchefen stod huset tomt, så der var ingen sovende beboere i fare.

- Vi kan kun gisne om, hvordan branden er opstået, men det skal vores teknikere til at undersøge, fortæller vagtchefen, der betegner hele episoden som udramatisk.

- Vi får en anmeldelse om en brand. Beredskabet slukker den, og der er hverken mennesker eller dyr i fare. That's it, siger vagtchefen.

Læs også Kraftig brand i lade med 100 halmballer