Vollsmose får mediehus

Vollsmose i Odense får nu sit helt eget mediehus, der skal producere avis, hjemmeside, net-tv og tekst-tv.

Mediehuset kommer til at koste 10 millioner kroner og er en af elementerne i en ny helhedsplan for Vollsmose.

Mediehuset skal bidrage til at skabe en positiv identitet for borgerne i området - blandt andet er det ambitionen at borgerne selv skal bidrage til de forskellige medier som medproducenter.

Samtidig skal mediehuset stå for den udadvendte kommunikation om Vollsmose i forhold til pressens dækning af området.

Mediehuset bliver en del af et nyt Kulturhus i området og åbner til foråret.

Oversigt

    Oversigt