Vrede tennis-spillere demonstrerer foran Odense Rådhus

De har ingen steder at træne. Derfor samles en gruppe af odenseanske tennis-spillere onsdag eftermiddag til en lidt atypisk demonstration ved Flakhaven i Odense. Det sker, når Odense Byråd mødes til deres budgetforhandlinger.

Tennis-elite må træne i kolding og København

Det er spillere i alle aldre, både motionister og eliten som i dag demonstrerer mod Odense Byråd.
Den fynske elite har tidligere trænet i Boblehallerne ved OB, men på grund af slitage er hallerne nu lukket for træning.
Fremover vil tennis-spillernes træning foregå i Kolding, og det skaber utilfredshed. Især da flere af spillerne er børn i 10-11 årsalderen.

- Det er synd at børn skal pendle i så ung en alder, siger Alexandra Lohmann. Hun er mor til én af de unge tennis-talenter, og dem er der flere af. Alle rammes nu af alt for få træningsfascilliteter på Fyn. Enkelte forældre har allerede taget konsekvensen af de dårlige forhold og er flyttet til København med deres børn.
- Det er de nødt til for at give deres børn den bedste træning, men det er jo ikke alle som kan gøre det samme, siger Alexandra Lohmann.

- Det er skandaløst, at en by som Odense kun har to indendørsbaner. De dækker næsten behovet for motionisterne, men slet ikke for eliten, siger en harm Alexandra Lohmann onsdag til TV2/FYN.

 

Demonstration skal få politikerne til at punge ud

Fra kl. 14:30 vil de gule tennis-bolde flyve over pladsen foran Rådhuset. Brugen af Flakhaven som en alternativ trænings-fascillitet er et vink med en vognstang til byrådet.

Alexandra Lohmann håber på at onsdagens demonstration vil overbevise politikerne om behovet for en ny tennishal. Flere af børnene træner 4 gange om ugen for at holde deres niveau, deres træning bør foregå på Fyn.

Mangel på træningshaller kan bremse den udvikling som de unge tennis-talenter er inde i. De fynske juniorer fra Tennis Team Fyn ligger netop nu i top 10 i juniorrækken.

Tennis- demonstrationen starter kl. 14:30 foran Odense Rådhus. Alle interesserede kan tage deres ketsjer med under armen og deltage.

Borgmester Anker Boye er i øvrigt selv en flittig tennis-spiller. Ligesom andre motionister kan han træne i de to indendørshaller ved Fruens Bøge.

Besøg Fyns Tennis Unions side

Oversigt

    Oversigt