VUC aflyser indvielse efter dødsfald

Et pludseligt dødsfald aflyser stor åbningsceremoni for det nye VUC i Odense.

Mere end 300 mennesker var mandag eftermiddag samlet i det nye VUC på Kottesgade i Odense for at markere indvielsen af det nye VUC center på Fyn. Blandt gæsterne var Odenses borgmester Anker Boye og undervisningsminister Christine Antorini.

1509 vucigen

Men kort før festlighederne skulle være begyndt klokken 13.30 blev hele arrangementet aflyst.

En lærer havde kort forinden fået et ildebefindende i en undervisningstime, og blev omgående kørt på sygehuset.

10 minutter før åbningscermonien skulle begynde kom meddelelsen om, at han var afgået ved døden. Det betød at indvielsen blev aflyst, og alle elever blev sendt hjem.

En meget berørt forstander, Lisbeth Simonsen, fortalte de fremmødte, at festlighederne var aflyst på grund af dødsfaldet, og i stedet blev der afholdt et minuts stilhed.

- Der er ingen grund til at fejre noget i dag på denne baggrund. Det vil være upassende, siger Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt