Zoo: Hantigeren Igor aflivet

Odense Zoo har mandag aflivet den kendte og vellidte sibiriske tiger, Igor, på grund af længere tids sygdom.

Igor gennemgik i 2013 en større tandoperation efter at have knækket en hjørnetand. For fjorten dage siden blev Igor far for tredje gang, da huntigeren Tira fødte trillinger.

Hantigeren har tidligere haft en blodprop i rygmarven. Han er derfor blevet scannet og undersøgt ad flere omgange for at sikre, at han ikke havde smerter.

I længere tid har tigeren trukket på det ene bagben, og Odense ZOO har derfor i samarbejde med dyrlægen fulgt ham tæt.

- Henover weekenden blev Igors tilstand desværre forværret, og han fik sværere ved at bevæge sig rundt, skriver Odense Zoo på facebook.

Derfor besluttede dyrepasserne sammen med dyrlægen, at det var tid til at aflive den 13 år gamle hantiger, som sov stille ind.

Oversigt

    Oversigt