41-årig erkender påsat brand

Den 41-årige mand, der er varetægtsfængslet og sigtet for fire påsatte brande, har erkendt at have påsat en brand ved Dalum IF.

Fyns Politi har konfronteret den sigtede med en videooptagelse, og det har fået den 41-årige til at erkende branden 13. februar. Her blev der sat ild til et klubhus. Ilden antændte et plastikrør med vand, som slukkede branden inden den udviklede sig.

Den 41-årige er yderligere sigtet for fire andre brande og for blufærdighedskrænkelse, men Fyns Politi har endnu ikke afhørt manden om disse brande. Politiet har dog fundet dna-materiale på en terrasse til en villa på Fruens Bøge Allé. Her har en kvinde anmeldt, at en mand blottede sig. 

- Vi har ikke brugt krudt på at snakke med ham endnu, så derfor ved vi ikke om han erkender de andre brande, han er sigtet for at have påsat, siger Henrik Justesen, der er chef for Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.

På fredag har manden været  varetægtsfængslet i fire uger,  og både forsvarer og anklager lægger op til en fristforlængelse, så den 41-årige fortsat vil sidde væretægtsfænglet.

Henrik Justesen tør ikke udtale sig om manden også vil erkende at stå bag de andre påsatte brande i Odense

- Vi skal nu have afhørt manden og have set en masse videomateriale igennem. Men vi kan konstatere, at der ikke har været flere brande siden manden blev fængslet, siger Henrik Justesen.

Se interview med Henrik Justesen fra Fyns Politi

 

Oversigt

    Oversigt