Politiet: Vi holder kortene tæt til kroppen

Fyns Politi er meget sparsommelige med oplysningerne i sagen om det spektakulære rambuktyveri i Ringe.

- Jeg kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse nogen detaljer overhovedet.

Fyns Politi er i fuld gang med efterforskningen af det rambuktyveri mod Danske Bank i Ringe, som foregik natten til tirsdag den 1. december. Derfor er de heller ikke meget for at kommentere konkret på spørgsmål i sagen.

Jeg kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse nogen detaljer overhovedet.

Politiet har tidligere på dagen bekræftet over for TV 2/FYN, at de har anholdt to formodede gerningsmænd bag tyveriet, men om der kunne være flere gerningsmænd derude, må tiden vise.

Steen Nyland, vagtchef hos Fyns Politi.

Der har været tale om tre gerningsmænd, I har anholdt to - er der flere derude, som I leder efter?

- Det er en del af efterforskningen, og jeg ikke komme nærmere ind på det. Men jeg kan heller afvise, at der kan komme flere anholdelser, siger Steen Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Steen Nyland oplyser, at han regner med, at de to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag formiddag.

Beboerne er rystede

Da gummigeden omkring kl. 02.25 i nat vædrede Danske Bank i Ringe for derefter at stikke at med hæveautomaten, var der beboere hjemme i bygningen.

 

Cato Vennike bor i lejligheden lige ovenpå banken og var hjemme, da han blev vækket af et ordentligt brag og synet af en gummiged, der gentagne gange kører ind i bygningen lige under hans vinduer. 

- Han er fuldstændig kold og kører frem og tilbage og ind i cafeen (på den modsatte side af Algade, red.). Han er ligeglad med alt og alle, siger Cato Vennike.

Oversigt

    Oversigt