Artikler fra Region Syddanmark
Malthe Noes

- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.


Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.


- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.


De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.


Malthe Noes
Brillerne til højre er Henrik Uhrenholts gamle. De har minus 10 i brillestyrke.

44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Hjælp patienter som Henrik Uhrenholt via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

Hvad er nethindeløsning?

Nethinden er en tynd hinde, som ligger på øjets inderside bagtil. Den indeholder øjets lysfølsomme sanseceller.

Nethindeløsning betyder, at nethinden har løsnet sig fra sit underlag.

Tilstanden medfører udfald i synsfeltet. Man kan i yderste konsekvens blive blind af det.

Kilde: Sundhed.dk

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Malthe Noes
Marianne Juul-Dam vil især undersøge nærarbejde og lysfølsomhed ved de deltagende skolebørn.

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Malthe Noes

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.

Malthe Noes

Hanne Hougaard har altid været en rigtig hestepige. I dag er hun foldansvarlig i en rideklub, hvor hun bruger utallige timer på at tage sig af klubbens heste.


Men den 20. september sidste år gik det galt med føllet Zena.


- Hun løber lidt ind foran mig, og jeg kommer ud i græsset, hvor der er ujævnt. Og så laver jeg nærmest sådan en maveplasker med armen oppe i luften, imens jeg holder fast i hesten.


Hendes venstre skulder gik af led, så hendes datter måtte ringe efter blå blink.


- Jeg blev nødt til at lægge mig ned igen, for jeg blev simpelthen så dårlig. Jeg har født to børn, men jeg siger dig, det her er på niveau - det var fuldstændig sindssygt.


Malthe Noes
Hanne Hougaards højre skulder var yderst medtaget af ulykken.

- Det var en virkelig forfærdelig oplevelse

Selvom smerten var ulidelig ved ulykken, så blev det endnu værre for Hanne Hougaard, da hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

- Jeg får noget stesolid og morfin, som gør, at jeg kan få sat skulderen på plads. Det prøver lægen at gøre, men konstaterer så, at han ikke kan.

Hjælp patienter som Hanne Hougaard via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Den smertestillende medicin, som hun fik sprøjtet ind gennem en kanyle, havde ikke stærk nok effekt.

- Det bliver en dårlig oplevelse, fordi man har ondt så mange timer - og man ved ikke, hvornår den næste læge kommer og gør noget. Og der går mange timer, for jeg får først en blokade klokken 16 - og ulykken skete klokken 12. Det er mange timer at have ekstremt ondt.

I alt endte Hanne Hougaards smertefulde besøg på akutmodtagelsen med at tage otte timer.

Malthe Noes
Hanne Hougaard går i dag til fysioterapeut for at genoptræne sin skulder.

Frygter du, hvis du skulle være uheldig igen, at du skal tilbage til samme oplevelse?

- Ja, det gør jeg, fordi det gjorde så ondt, og det var så mange timer. Det var virkelig en forfærdelig oplevelse, fortæller Hanne Hougaard fra Odense.

Ud med kanyle, ind med næsespray

Den behandling, som Hanne Hougaard fik på sygehuset, er standardprocedure.

- Proceduren er, at man kommer ind i et rum, bliver lagt på et leje, og så vil vi give noget smertestillende direkte i blodåren med indsprøjtninger, fortæller læge og forsker Sophie Sværke på Odense Universitetshospital.

Men det vil Sophie Sværke ændre for fremtidige patienter. Hun mener nemlig ikke, at den nuværende fremgangsmåde er optimal.

- Den nuværende smertebehandling har bivirkninger, og ofte må vi smertebehandle to eller tre gange før, det hjælper.

Hendes forskningsprojekt “Smertestillende næsespray” er et af fem forskningsprojekter, der i denne uge kæmper om penge i konkurrencen “Et Sundere Syddanmark”. Region Syddanmark udlodder to millioner kroner til forskning blandt de fem projekter. Vinderen får en million kroner. Andenpladsen får 600.000 og tredjepladsen 400.000 kroner. Det hele afgøres af en afstemning, som du også kan deltage i ved at trykke her.

Stem på din favorit - send en SMS

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster alm. SMS-takst.

Hun vil derfor forske i at give den smertestillende medicin gennem næsespray, da det vil give en lettere og mere behagelig oplevelse.

- Vi er tæt på hjernen, så transportvejen er rigtig kort, og effekten kommer rimelig hurtigt, forklarer hendes kollega, professor Mikkel Brabrand, der også er en del af undersøgelsen.

Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang voksne med en skulder, der er gået af led, et brækket håndled eller en brækket ankel.

Skulle den smertestillende næsespray blive implementeret, har det helt klare fordele.

Malthe Noes

- Vi håber, at næsesprayen kan reducere indlæggelsestiden i skadestuen for de patienter, der kommer ind med de skader. Så i stedet for, at vi skal have dem til observation som nu, fordi de har fået flere doser smertestillende, så kan de hurtigere blive udskrevet til eget hjem eller til en anden afdeling, fortæller Sophie Sværke.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her