I det fynske folks tjeneste

Coronatest: Tre ud af fire skal have svar inden 24 timer

De seneste to uger er der levet op til de mål, som Danske Regioner nu sætter for svar på coronatest.

Det er ambitiøse, men realistiske mål, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Tre ud af fire danskere, der testes for coronasmitte, skal have svar, senest 24 timer efter at testen er foretaget.

Det er det nye mål hos Danske Regioner, der samtidig sigter efter, at 95 procent skal have svar inden for to døgn efter testen. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Læs også Friluftsbad åbner: Vandhunde kan trygt hoppe i baljen

- Det er klart, at vi skal sikre hurtig vished for, om man er smittet med covid-19, så vi kan bremse smittekæden så tidligt som muligt.

- Derfor går vi nu også ud og siger, at vi i regionerne arbejder ud fra ambitiøse, men realistiske mål om, at tre ud af fire skal have svar inden for bare et døgn, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, i meddelelsen.

Én indlagt i respirator i regionen

Region Syddanmark har osdag middag offentliggjort de sneste tal om coronavirussen covid-19 i regionen.

 

Der er det seneste døgn registreret ti indlagte i Region Syddanmark  - heraf én som er indlagt på intensiv.

 

Indlagte patienter med covid-19 pr. sygehusenhed:

  • OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus: 2
  • Sygehus Lillebælt: 3
  • Sygehus Sønderjylland: 1
  • Sydvestjysk Sygehus: 2
  • Psykiatrien i Region Syddanmark: 2

På landsplan viser døgnets opgørelse, at der for femte gang på en måned ikke er registreret døde med corona.

 

Der er præcis 100 indlagt. Det er en person mere end tirsdag.

 

20 af dem er på intensiv afdeling, mens ti er i respirator- den ene altså i Region Syddanmark.

For både antal på intensiv og i respirator er det en mindre end tirsdag.

Se mere

 

Landets hospitaler har ifølge en opgørelse lavet af Danske Regioner de seneste to uger opfyldt målene.

75 procent af dem, der blev testet mandag den 25. maj, fik svar inden for 22 timer, mens 95 procent havde svaret inden for 40 timer.

Mandagen efter tog det blot 17 og 23 timer. Her blev dog foretaget færre test, da det var 2. pinsedag.

For de akutte patienter er svartiden noget kortere. De fik svar mellem fire og otte timer efter testen.

Regionerne, der den seneste måned har udført flere end 500.000 test, forventer, at svartiderne falder yderligere.

Det ventes at ske, i takt med at alle regioner får kapacitet til at analysere flere prøver selv.

Læs også I al slags vejr: Beboere og deres kære får bedre betingelser

I øjeblikket sender enkelte regioner en del af prøverne til analyse hos Novo Nordisk, hvilket giver længere svartid på grund af transporttiden.

Derudover er der blevet investeret i udstyr, der letter arbejdet.

- At vi nu har udført mere end en halv million test i sundhedssporet, er resultatet af en masse medarbejderes benhårde arbejde, og det vil jeg gerne sige tak for.

- Det er et arbejde, som ikke bare kommer den enkelte dansker, men hele samfundet til gode, siger Stephanie Lose.