Set i et helikopterperspektiv er det ligegyldigt, hvem der driver en lægevagtordning.
Så nemt skærer professor Jakob Kjellberg det ud, set for en borger i Region Syddanmark.
Fredag i sidste uge brød forhandlinger om en ny lægevagtaftale sammen, da Region Syddanmark ikke kunne nå til enighed med Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark (PLO-Syd).
- Hvis der er en læge, man kan ringe til, hvor der bliver svaret inden for et rimeligt tidsrum, og man får den hjælp, man skal have, så tror jeg, de fleste er ret ligeglade med, om det er en, der har et ansættelsesforhold i regionen eller en der har et ansættelsesforhold via de praktiserende lægers organisation og regionen, forklarer Jakob Kjellberg.
Han er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for velfærd (VIVE), og uddyber:
- I praksis kan det godt være lidt mere kompliceret, forstået på den måde, at det tager lang tid at etablere sådan en en ordning, og man har set både i Region Sjælland, og tidligere i Region Hovedstaden, at det har været meget svært at finde tilstrækkelig kapacitet, så ventetiderne faktisk var blevet noget længere, end det var med den tidligere ordning.
I yderste konsekvens
Siden 2007 har Region Syddanmark og PLO-Syd haft en aftale om, at PLO-Syd driver lægevagten i regionen, men aftalen opsagde PLO-Syd 1. april og aftalen udløb 1. oktober.
Men selvom forhandlingerne altså brød sammen, vil PLO-Syd fortsat drive lægevagten. Organisationen oplyser, at det dog betyder, at antallet af konsultationssteder falder fra 21 til 10.
Argumentet for ikke, at videreføre den opsagte aftale er arbejdsbelastningen.
- Den nuværende lægevagtsaftale er 15 år gammel og stammer fra en tid, hvor arbejdsbelastningen for praktiserende læger var langt mindre, og strukturen i sundhedsvæsenet var helt anderledes. Vi kan ikke i al evighed fortsætte med at køre uændret videre, sagde formand for PLO-Syd, Birgitte Ries Møller, til TV Syd i forbindelse med opsigelsen af aftalen.
I yderste konsekvens kan Region Syddanmark komme i en situation, hvor den selv skal stå for vagtlægeordningen, som det altså er set i Region Sjælland, og også tidligere i Region Hovedstaden.
Men det kommer der ikke flere læger af.
- Man kan sige, at hvis regionen selv overtager det, så bliver det også overtaget med de læger, de har ansat et eller andet sted.
- Men det kræver også, at de læger, der er omkring sygehuset eller i øvrigt, har lyst til, at tage de vagter, der skal til.
- Det er ikke alle, der er så super sultne efter, at få vagter om natten og i aftentimerne og så kan det være svært at få det besat, forklarer Jakob Kjellberg.
Han tilføjer, at de praktiserende har nok at lave i dagtimerne, og derfor har let nok ved, at tjene deres løn uden, at tage vagter i ydertiderne.
- Og så kan det være svært, at få folk til at gøre det og dermed være svært, at få det til at hænge sammen.
De finder en løsning
Jakob Kjellberg tror dog umiddelbart på, at man finder en løsning, som kunne indeholde færre steder end der lige var lagt op til. Og hvor man driver en lægevagtordning, så flere vagter bliver mere økonomisk lukrative for lægerne.
- For det er ikke særligt lukrativt at være de steder, hvor der ikke er så meget aktivitet, siger han og forklarer, at lægerne er aflønnet i forhold til, hvor mange patienter man er i kontakt med.
- Så det kan være, at man må give sig lidt.
Hvis man ikke når frem til en aftale, må regionen, som den er forpliget til, levere en ny vagtlægeordning til borgerne.
Under de politiske forhandlinger om en ny regering har Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, ytret ønske om at nedlægge Danmarks fem regioner for at skabe et mere sammenhængende sygehusvæsen.