Emilie Bukh Madsen skubber en lille rød vogn med prøvetagningsglas foran sig. Hun skal ind for at tage blodprøver på Kaj Foged, der ligger på stue 9.
Hun er en blandt 34 medicinstuderende fra SDU, der har fået et job som blodprøvetager på sygehuset.
- Jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere erfaring med patientkontakt og mærke hvordan sygehuset ligesom var ude i virkeligheden. Jobbet her var en god mulighed for at få netop det.
Både sygehus og patienter nyder godt af de ekstra hænder.
Normalt bliver blodprøverne taget af en bioanalytiker, der også efterfølgende skal analysere blodet i et laboratorie, så prøvesvarene ligger klar til lægerne.
En af de bioanalytikere er Sidsel Lillelund. Hun fortæller, at der længe havde været bemandingskrise på deres afdeling.
Det betød, at flere laboratorier, der analyserede de mange bloprøver måtte lukkes ned for at sikre, at der var personale nok til at tage blodprøverne. Flere af dem er nu åbnet igen.
Samtidig er er ventetiden på analyse af de ikke-akutte blodprøver blevet forkortet.
- Det er jo tidskrævende at samle alt det her blod ind i forhold til, hvor meget vi kan nå at analysere i den anden ende, så det var ligesom der, at flaskehalsen lå, siger Sidsel Lillelund.
Hendes kollega og leder, overbioanalytiker Louise Hjortsø Oldenburg, fortæller, at de begyndte at bruge medicinstuderende i efteråret 2022, men at de fra den 27. februar nu indgår i vagtordningen på OUH.
Det betyder helt konkret, at bioanalytikerne nu altid kan regne med, at der står en flok medicinstuderende klar til hjælpe med blodprøvetagningen.
- Vi så, at der var andre regioner, der brugte medicinstuderende til at hjælpe med at tage blodprøver, og så tænkte vi, at det var da en genial idé, siger Louise Hjortsø Oldenburg fortsætter:
- Vi har jo rigtig mange analyseopgaver, og det kan de ikke hjælpe os med, men de kan godt hjælpe os med den del, der hedder at tage selve blodprøverne.
Øget arbejdsglæde
Emilie Bukh Madsen mærker på indersiden af Kai Fogeds arm. Hun leder efter en god og tydelig blodåre.
- Det er faktisk mest følesansen, man bruger, når man skal finde ud af, hvor man skal stikke, fortæller hun Kai.
Hun tager mellem 30 og 40 blodprøver på en vagt, der typsik starter klokken 7 og slutter klokken 15.
- Det var da sådan lidt angstprovokerende, de første par gange man skulle stikke, men også enormt spændende, fedt og udfordrende. Pludselig skulle man ud i det virkelige liv og snakke med nogle rigtige patienter.
Når Emilie Bukh Madsen ruller rundt med sine kanyler og prøvetagningsglas på OUH's gange, suger hun ikke kun blod ud af patienterne. Hun giver også en indsprøjtning af tid, overskud og arbejdsglæde til hospitalets bioanalytikere.
- Blodprøvetagningen er jo en kæmpe, kæmpe del af vores opgave på sygehuset, men det bliver jo rutine på et tidspunkt. Men fordi de medicinstuderende nu hjælper med at dække denne opgave, har vi fået mere kapacitet til at producere analysesvar, der ellers måtte have ventet, og det gavner patienterne, siger Sidsel Lillelund.
Hun fortæller også, at flere bioanalytikere oplever en øget arbejdglæde.
- Vores dage er blevet mere afvekslende. Før havde jeg måske to til tre dage om ugen, hvor jeg kun tog blodprøver. Nu har jeg nogle gange kun tre om måneden. Derudover giver de medicinstuderende også en rigtig god stemning på afdelingerne. De har masser af gåpåmod og er glade. Vi er bare virkelig glade for dem.
Men er det ikke netop jeres opgave som bioanalytikere at tage blodprøve?
- Jo, det er det, men selve blodprøvetagningen fyldte for meget for mange medarbejdere til sidst. Derfor mistede vi folk til andre specialer, fordi de ønskede at komme væk fra al den blodprøvetagning. Men måske vi bedre kan fastholde kollegaer ved at sige, jamen, du skal kun tage blodprøver en gang om ugen i stedet for tre dage om ugen.
Emilie Bukh Madsen oplever også, at bioanalytikerne synes, det er rart at få mere tid til deres andre arbejdsopgaver.
- Og så bliver jeg jo bare vildt god til at tage blodprøver. Det synes jeg er fedt.
Godt at de unge hjælper
Alle de studerende kommer under oplæring, inden de bliver sluppet løs på sygehusets gange og skal stå på egne ben.
Er I slet ikke bekymret for, om de medicinstuderende rent faktisk kan finde ud af arbejdsopgaverne? De plejer jo at blive udført at færdiguddannet personale.
- Nej, det er vi ikke. De bliver ikke frigivet, før vi ved, at de kan finde ud af det. De får oplæring af en fagspecialist, der også godkender dem. Hvis fagspecialisten ikke synes, at den studerende kan godkendes, så bliver de ikke godkendt, fastslår Louise Hjortsø Oldenburg.
Til sidst håber man på, at jobbet som blodprøvetager giver de medicinstuderende en bedre fornemmelse for, hvad bioanalytikerne laver, når de engang selv står som færdiguddannede læger og bestiller den ene blodprøve efter den anden.
- De ender også med at lære, hvad det vil sige at være en serviceafdeling. De lærer at se tingene fra begge sider af og forstå vigtigheden af, at blodprøvetagning ikke bare noget, man gør. Det ligger der rent faktisk nogle tanker bag.
På stue 9 er det sidste blod ved at pible ud af Kai Fogeds blodåre.
- Det sidste skal lige dryppe ud. Så er du helt færdig, Kai, beroliger Emilie Bukh Madsen.
Emilie Bukh Madsen trækker nålen ud af Kai Fogeds underarm.
Hun oplever, at de fleste patienter har det helt fint med, at det ikke er en en bioanalytiker, men en studerende, der tager tjansen som blodprøvetager.
- Jeg mærker ingen forskel, siger Kai Foged. Jeg synes, det er alletiders, at de studerende har lyst til at hjælpe til ud fra den betragtning, at der er stor mangel, inden Emilie Bukh Madsen siger farvel, og ruller videre til dagens sidste patient.