8. okt. 2021 kl. 15:16

Endnu en sikkerhedsbrist: Region Syddanmark melder sig selv

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Region Syddanmark har opdaget sikkerhedsbrister i ni systemer. Det er tredje sag i år, hvor regionen har håndteret personfølsomme oplysninger mod lovgivningen.

Region Syddanmark har meldt sig selv til Datatilsynet, efter der er blevet konstateret endnu et brud på persondatasikkerheden i flere af regionens it-systemer. 

Det har teoretisk været muligt for medarbejdere at tilgå dokumenter om patienter, de ikke er tilknyttet, skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Med adgang til personoplysninger på den måde kunne det være muligt at eksportere dem og benytte dem til egne formål, som regionen ikke vil have kontrol over – for eksempel identitetstyveri, lyder det i meddelelsen.

Regionen er allerede blevet politianmeldt af Datatilsynet for to andre tilfælde i år, hvor personfølsomme oplysninger ikke er håndteret korrekt.

Læs også: Efter kortslutning: Letbanen sætter dobbelt hastighed på arbejdet - og er stadig klar ved årsskiftet
Gå tilbage Del
7. okt. 2021 kl. 21:42

Efter kortslutning: Letbanen sætter dobbelt hastighed på arbejdet - og er stadig klar ved årsskiftet

Julie Lapp

Fem til seks uger uden mulighed for testkørsel af Letbanen ved SDU forsinker ikke letbanen - nu skal de bare arbejde dobbelt så hurtigt, siger den tekniske direktør.

En kortslutning ved Syddansk Universitet satte for flere uger siden en stopper for testkørslen af letbanen, hvor der først fra mandag igen kunne strækningen testes. 

Kortslutningen skyldtes en fejl på kørestrømsanlægget, som man indtil videre kun har fundet en midlertidig løsning på.

Men ifølge den tekniske direktør hos Letbanen, Steen Lykke, får det ikke betydning for, hvornår man kan træde på et letbanetog i Odense - for letbanen betyder det dog, at der bliver et helt andet arbejdspres.

Der har været fem til seks uger, hvor der ikke er blevet kørt testkørsel på området ved SDU, men I siger, at det ikke kommer til at gøre letbanen yderligere forsinket. Hvordan hænger det sammen?

- Vi er jo i en periode, hvor vi laver test på hele systemet, og det er meget omfattende test, som vi er startet på for længe siden, siger Steen Lykke og fortsætter:

- Og det er rigtigt, at vi i en periode har været hindret i at lave nogen af de test, som vi havde planlagt at lave. Men det, vi har gjort, er at vi har testet systemet, og det er så mange test, vi taler om, at tiden godt kan udnyttes. Derfor har vi testet alt, hvad vi kan uden at få togene forbi det sted.

Men det kommer ikke til at gå ud over tidsplanen, siger I. Er det, fordi der er testkørsler, man kan undvære?

- Nej, det er der ikke. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med test, siger han og forklarer, at der er to typer test:

- Den ene er at vi skal lave test i forbindelse med sikkerhed. Og det er andet er at dokumentere funktionaliteten af letbanen. De ting kommer vi under ingen omstændigheder til at gå på kompromis med. Det betyder så, at vi har et større pres. At vi skal have lidt mere travlt for at nå at lave alle test.

 Så I får travlt, men I når stadig alle test?

- Det gør vi .

Hvad vil det sige, at I får mere travlt?

- Jamen nu skal vi sammen med entreprenørerne finde ud af, hvordan vi eventuelt kan arbejde i to-holds-skifte for at komme tilbage på planen. Det kan blive nødvendigt, siger han.

Og hvornår er letbanen så klar?

- Som du har hørt, så bliver det ved årsskiftet.

Og sådan bliver det ved? Der er ikke noget, der ændrer sig?

- Det er der ikke, fastslår Steen Lykke.

Den nyeste brist er kommet frem i forbindelse med en intern undersøgelse, men regionen understreger, at det har været meget kompliceret at få adgang til oplysningerne. Alligevel opfordrer Region Syddanmark til opmærksomhed.

- Modtager man eksempelvis bekræftelser på køb, man ikke selv har foretaget, eller bliver man kontaktet af mennesker, der siger, de har personlige oplysninger om en, skal man kontakte de relevante myndigheder og anmelde det, skriver regionen. 

CPR-numre og scanningsbilleder

Der er tale om i alt ni programmer, som havde samme sikkerhedsbrist og dermed brød reglerne.

- Oplysningerne i de ni it-systemer er af forskellig karakter, og i flere af tilfældene indeholder det alene almindelige personoplysninger. Det vil sige navne, fødselsdato og kontaktoplysninger. I nogle tilfælde indeholder de dog tillige CPR-numre, scanningsbilleder, behandlingsinformationer og helbredsoplysninger på patienter, der har været i kontakt med Region Syddanmark/sygehusene i regionen, skriver regionen.

Læs også: Flere undrer sig efter vandsalamanderfund
Gå tilbage Del
7. okt. 2021 kl. 22:09

Flere undrer sig efter vandsalamanderfund

Privatfoto

Ifølge biolog og dyrepasser lever stor vandsalamander oftest i områder, hvor de kan gemme sig i fugtig bevoksning.

Kan den fredede store vandsalamander virkelig være fundet på byggepladsen i Strib, selvom en undersøgelse af området i juni vurderede området som uegnet levested for paddearten? 

Flere af TV 2 Fyns læsere undrede sig, efter vi i mandags kunne fortælle, at modstanderne af byggeprojektet i weekenden fandt det fredede dyr i området.

Konkret blev der antydet, at vandsalamanderen var blevet sat ud. 

Men der er altså ikke noget til hinder for, at vandsalamanderne skulle kunne leve i området i Strib. 

Det fortæller Jonas Caspersen, der er leder ved Terrariet Reptile Zoo i Vissenbjerg og har arbejdet med padder og krybdyr i 15 år.

- De skal jo bare bruge, at der er noget bevoksning, så de kan komme ned og gemme sig steder, hvor der er fugtigt. De hedder store vandsalamander, men de lever ikke nødvendigvis i vand. Størstedelen af tiden lever de på land, siger han. 

Fugt er nøgleord for levesteder

Jonas Caspersen tog en tur med TV 2 Fyn ud til området ved byggepladsen. Trods navnet stor vandsalamander lever dyret primært på land. Det er kun i ynglesæsonen i foråret, at de vandrer mod vandhuller, forklarer Jonas Caspersen. Ellers kan de være at finde i det visne løv, i en fugtig kælder, i rådne træstammer, revnet murværk - så længe der er fugtigt og frostfrit.

Biolog Jakob Christensen-Dalsgaard

Jakob Christensen-Dalsgaard, der har forsket særligt i padder, mener at stor vandsalamander kan bevæge sig omkring én kilomet fra et yngleområde. Netop fordi stor vandsalamander sammenlignet med sin størrelse kan vandre langt væk fra et yngleområde, vil Jakob Christensen-Dalsgaard være varsom med at sige, at de tre dyr skulle være placeret.

I forbindelse med byggeprojektet undersøgte rådgivningsvirksomheden Sweco i juni området blandt andet for de såkaldte Bilag IV-arter - dyrearter EU har vurderet som særligt sårbare og truede. 

I den udarbejdede rapport på baggrund af undersøgelsen står, at der ikke blev fundet hverken larver eller fuldtvoksne padder i området, der derfor blev vurderet uegnet levested for stor vandsalamander og øvrige bilag-IV padder. 

Samtidig er afstanden fra byggegrunden til det nærmeste sted, hvor stor vandsalamander tidligere er blevet fundet, 1,7 kilometer i fugleflugt. Ud fra afstanden vurderedes det også i rapporten, at arterne ikke findes i området.

Til gengæld er arten lille vandsalamander fundet få hundrede meter fra grunden. 

- Hvis den kan være der, så kan stor vandsalamander også være her, siger han. 

Han fortæller, at dyrene er mest sandsynlige at finde om aftenen eller efter regnvejrsdage om sommeren. 

- De kan jo være alle mulige steder. De bliver ikke stationeret et sted. De flytter sig også fra A til B.

Hvis Middelfart Kommune sætter gang i en ny undersøgelse, er det ikke sikkert, at resultatet bliver anderledes fra første undersøgelse, selvom de tre stor vandsalamandere blev fundet i området i weekenden.

Dyrearten er nemlig på vej i dvale, og alt efter temperaturen kan det sagtens være, at de i næste uge er væk, forklarer Jonas Caspersen.

For at tilgå de omfattede filer, skulle man ifølge Region Syddanmark gætte sig til flere oplysninger, herunder server- og drevnavne. 

Der har ikke være nogen sporing på filerne, og derfor vides det ikke, om der er nogen, der uberettiget har tilgået dem.

Flere alvorlige sager i bagagen

Datatilsynet kan ved alvorlige brud på databeskyttelsesreglerne politianmelde dataansvarlige og indstille dem til bøde.

Læs også: Non-binært par stiller op til byrådet - men har bekymringer ved at stå på stemmesedlen
Gå tilbage Del
7. okt. 2021 kl. 14:51

Non-binært par stiller op til byrådet - men har bekymringer ved at stå på stemmesedlen

Momo-Michael og Victoria Bøgh Salo er det første non-binære ægtepar, der stiller op til kommunalvalget. Selvom de ser det som en fordel at repræsentere en kønsminoritet, så er de også bekymrede for de udfordringer, det kan give.

Hvis du bor i Odense Kommune, vil du på stemmesedlen til det kommende kommunalvalg kunne se navnene Momo-Michael Bøgh Salo og Victoria Bøgh Salo.

De er det første non-binære ægtepar, der stiller op til kommunalvalget.

For parret er det vigtig at repræsentere minoriteter andre kan spejle sig i.

- Selvom man falder uden for normerne, kan man godt stille op i politik, og det kan være en styrke, fordi man har en forståelse for, hvordan det er at falde uden for normerne, forklarer Victoria Bøgh Salo.

At parret er non-binært betyder, at de hverken ser sig selv som mand eller kvinde. Derfor vil de også tiltales som hen i stedet for han og hun. 

De har været gift i otte år og har en søn sammen. Derudover har parret et polyamorøst forhold og har en fælles kæreste.

Fordele og udfordringer

Victoria og Momo-Michael Bøgh Salo stiller begge op for Enhedslisten. Internt i partiet har de ikke oplevet udfordringer ved at være en del af en kønsminoritet, men de har alligevel deres bekymringer ved at stå på stemmesedlen.

- Det er alt det her med, om nogen kunne finde på at opsøge os, kaste æg på vores vinduer eller overfalde os, når vi afleverer vores søn i skole, fortæller Momo-Michael Bøgh Salo.

Som kønsminoritet tror de, at kan det være svært at komme ind i et politisk miljø.

- Det kan være rigtig svært at have en samtale med nogen, som ikke synes jeg burde have lov at eksistere, siger Victoria Bøgh Salo.

Hen mener dog også, at det kan have sine fordele at skille sig ud fra mængden.

- I min måde at tilgå verden på, så har jeg en masse erfaring, som jeg kan trække på.

Køn er ikke alt

Selvom kønspolitikken fylder meget for ægteparret, så er det ikke det eneste, de har på valgprogrammet.

Victoria Bøgh Salo vil for eksempel gerne gøre det offentlige transportsystem bedre og nedbringe billismen.

Momo-Michael Bøgh Salo havde da heller ikke skænket det en tanke, at de var det første non-binære ægtepar, der stiller op, før det blev nævnt. Alligevel håber hen, at det kan bidrage positivt.

- Jeg kan godt lide at forestille mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel ved at være en af dem, der vælger at stille sig frem, siger hen.

Victoria Bøgh Salo stillede også op til kommunalvalget i Odense tilbage i 2017. Der fik hen 54 personlige stemmer. 

Hvad betyder non-binær?

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske organisation for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet. 

De forklarer den non-binære kønsforståelse således:


  • Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse. Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to. Der er en lang række kønsidentiteter, der har det til fælles, at de på den ene eller den anden måde gør op med den binære kønsforståelse.



Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere i LGBT+ Danmarks ordbog her.

Senest skete det for Region Syddanmark i september, efter det blev opdaget, at regionen siden maj 2011 har haft personfølsomme oplysninger om 3.915 syddanske patienter liggende frit på sin hjemmeside. 

Det blev først opdaget efter en henvendelse fra en patient og resulterede i en politianmeldelse og en indstilling til en bøde på 500.000 kroner.

Hvis man som patient i Region Syddanmark har spørgsmål, kan man kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver på databeskyttelsesraadgiver@rsyd.dk eller telefonnummer 24 75 62 90.

14. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie

Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet

LYT
Del
Link
kopieret!

En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.

Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.

Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.

Kigger ud af vinduet

- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.

Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.

Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.

- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.

Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.

Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.

- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.

Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.

- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.

Minister vil ikke give bøder

En ting er sikkert.

Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.

Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.

- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.

- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.

“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.

Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.

Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.

14. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Arkiv/Privatfoto

Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.

I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.

En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.

Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.

Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.

- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.

Derfra tog det en ubehagelig drejning.

Brændt af på juleaftensdag

Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.

- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.

Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.

“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”

— Henrik Krisitiansen, Dansk Julemandslaug

Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.

Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.

- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.

Julemandens råd til at undgå svindel

Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.

- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.

Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.

Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.

Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.

- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.

14. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie
Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser

LYT
Del
Link
kopieret!

Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.

Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.

Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.

Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.

En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.

14. dec. 2024 kl. 10:50
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.

Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.

Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.

Telefonen ringede på bagsædet

- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.

På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.

- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.

Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.

14. dec. 2024 kl. 10:01
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.

Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.

Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.

Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.

- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.

- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.

Bliver savnet i Odense

Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.

Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.

- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.

- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.

Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.

14. dec. 2024 kl. 9:31

GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.

Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.

I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.

Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.

14. dec. 2024 kl. 8:39

Blæst påvirker trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.

Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.

Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.

13. dec. 2024 kl. 22:18

Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt

LYT
Del
Link
kopieret!

Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.

Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.

De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

13. dec. 2024 kl. 21:51

Forening vil lave safehouse i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.

Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.

- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.

Faaborg får millioner til kystsikring

LYT
Del
Link
kopieret!

Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.

I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

13. dec. 2024 kl. 19:56

Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.

Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.

- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.

Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.

- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.

I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.

En sikkerhedsrisiko

Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.

- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.

Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.

- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.

Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.

13. dec. 2024 kl. 18:49

Gigant lukker padel-centre

LYT
Del
Link
kopieret!

Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.

Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.

irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.

De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.

We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.

13. dec. 2024 kl. 17:59
Fyn
Thomas Mengers Karstensen

Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.

Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.

Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.

Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.

Domstolslignende organ

I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.

Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.

Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.

Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.

Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.

Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.

Slut med snik-snak

Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.

- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.

- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.

Tungt system

Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.

- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.

- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.

Læger beklager

De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.

- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.

Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her