Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder:
- De sidste par år er det gået meget ned ad bakke.
Sådan lyder det fra Julie Larsen, da vi møder hende ved Lokalpsykiatrien ved havnen i Odense, hvor Julie Larsen ofte går til samtale for sin spiseforstyrrelse.
Hun er 27 år, og siden hun var 15 år, har hun været diagnosticeret med anoreksi. Lidelsen er taget voldsomt til de sidste år, og hendes store grønne dunjakke står i voldsom kontrast til benene, der stikker ud under.
- Jeg har forsøgt forskellige behandlingsformer og bosteder, men uden at der er noget, der har hjulpet mig, fortæller Julie Larsen.
Da TV 2/Fyn talte med Julie Larsen i starten af marts, var hun jævnligt indlagt på endokrinologisk afdeling for at blive fysisk stabiliseret, da hendes vægt er så lav. Et indlæggelsesforløb med få dages udskrivelse, hvorefter Julie Larsen skal vende tilbage i behandling.
Spiseforstyrrelsen kom snigende
Som 15-årig blev Julie Larsen indlagt første gang for sin spiseforstyrrelse, men lidelsen var startet år forinden.
- Spiseforstyrrelsen er kommet snigende et par år forinden, tænker jeg. Det begyndte omkring konfirmationsalderen.
Julie Larsen havde ikke opfattelsen af, at hun var ved udvikle en spiseforstyrrelse, da hun gradvist begyndte at ændre sin kost og indtag.
- Det begyndte med tanker om at leve og spise sundt og passe mig selv og min krop. Jeg tænkte, at fysisk havde jeg ikke behov for slik og usunde ting. Mennesket behøver ikke sukker for at have det godt.
Slik og sukker blev langsomt skåret fra kosten, men det udviklede sig hurtigt til at omfatte andre ting, som kalorier og vægt. Julie Larsens tanker om at leve sundt blev til en kontrol.
- Jeg tror, at det var let for mig at ty til de tanker, for det var noget jeg kunne kontrollere. Jeg kunne hurtigt styre, hvad jeg indtog, og hvad jeg ikke indtog. Jeg kunne se, at hver gang jeg gik op på min vægt, så var tallet mindre. Hver gang.
Konflikter med sin identitet
Ved Lokalpsykiatrien i Odense går Julie Larsen til samtaler med specialist i psykoterapi og overlæge Maria Guala. I sit arbejde møder hun mange unge personer med spiseforstyrrelser, og hun lægger vægt på, at en spisefortyrrelse er en psykiatrisk lidelse.
- En spiseforstyrrelse indebærer, at man har konflikter med sin identitet, og måden man opfatter sig selv på, som bliver for konkrete. Det kunne for eksempel være, at hvis man er tynd, så er man glad, et godt menneske eller succesfuld.
Selvom spiseforstyrrelser har været kendt i mange år, ved man ikke så meget om lidelsen. Men ifølge Maria Guala ved man noget om, hvad der kan starte en spiseforstyrrelse
- Triggere kan være stressfaktorer som at gå ind i puberteten, blive gravid og føde eller overgangsalderen. Det er forandringer i livet, som indebærer forandringer i kroppen, fortæller overlægen.
Store emotionelle ændringer i livet kan også være en trigger. Det kan for eksempel være sin egen skilsmisse eller sine forældres, lyder det fra Maria Guala:
- Det er triggere. Det er ikke årsager til spiseforstyrrelser. Man ved ikke så meget om selve årsagerne.
Årsager skal blandt andet findes ved personernes mentale modstandskraft.
Spiseforstyrrelsen lå lige til højrebenet
I psykiatrien arbejder læger som Maria Guala med en såkaldt stress og sårbarhedsmodel, som kan bruges til at vurdere indflydelsen af stress på ens mentale sårbarhed. Personers sårbarheder er forskellige og stressfaktorer vil derfor have forskellige udfald, hvor nogle personer nemmere vil udvikle en psykisk lidelse. Noget som Julie Larsen kan genkende:
- Personlighedsmæssigt har det ligget lige til højrebenet, at jeg har udviklet en spiseforstyrrelse, fortæller Julie Larsen
- Den her 12-tals perfektionistiske pige, der gerne vil leve op til mine egne høje krav og forventninger, som jeg tænker, at andre har til mig.
Selve triggeren for Julie Larsens spiseforstyrrelse skal måske findes i hendes familieliv. En trigger i hendes tidlige teenageår som sammen med hendes sårbarhed, kan være skyld i hendes mangeårige spiseforstyrrelse.
- Der har været nogle ting på hjemmefronten, som har været problematiske og svære at være vidne til.
Julie Larsens storesøster blev ramt af sygdom, og det påvirkede Julie Larsen mere end hun på det tidspunkt var klar over.
- Når jeg tænker tilbage, så var det nogle skræmmende ting der skete i forbindelse med hendes sygdomsforløb, hvor jeg var bekymret og oplevede angst på hendes vegne.
Lidelse med stort tabu
En svær lidelse at forstå
I mere end 12 år har Julie Larsen nu levet med sin spiseforstyrrelse, som har betydet flere indlæggelser. Det er svært at blive fri af en spiseforstyrrelse, når den først har fået kontrol over en.
- Det er en selvdestruktiv lidelse, og det er en form for forkert håndtering af nogle ting, som er svære.
Det kan være svært for personer, der ikke lider af en personforstyrrelse, at forstå, hvad der kan få en til at udvikle og bibeholde en spiseforstyrrelse. Julie Larsen forstår godt, at det kan være svært at sætte sig i hendes sted.
- Personer, der har det godt med dem selv og som er tilfredse med dem selv og deres liv, vil ikke udvikle en spiseforstyrrelse, fordi det er så selvdestruktivt, forklarer Julie Larsen og tilføjer:
- De ville aldrig byde dem selv at gå igennem flere dage uden vådt eller tørt.
Det hjælper ikke at gå med problemerne selv
Julie Larsen spiseforstyrrelse er taget til i de sidste år, og nu synes vejen ud af spiseforstyrrelsen ualmindelig lang. Derfor har hun en klar opfordring til personer, som måske går og kæmper med nogle ting, der er svære at tale om.
- Det med selv at gå med nogle ting, som er svære, hjælper ikke. Så al den hjælp man kan få, hvor man kan åbne op. Al åbenhed, om hvad der foregår inden i en, er godt og hjælper.
For Julie Larsen fortsætter kampen mod spiseforstyrrelsen, og håbet om at kunne blive fri af den. Men hun er stadig svært syg, og indlæggelserne og samtalerne på Lokalpsykiatrien fortsætter.
- Jeg har svært ved, at give mig selv lov til at nyde og bare nyde livet. Hvis der var noget, jeg gerne ville lære, så var det bare at leve livet.
Et sundere Syddanmark
Deltag i afstemningen - tryk på banneret herunder: