Ny undersøgelse: Tis på gulvet og gamle toiletter kan få dit barn til at tisse i bukserne

Undersøgelse viser en tydelig sammenhæng inkontinens hos børn og standen af skoletoiletterne. Region Syddanmark har den laveste utilfredshed.

Skolen toiletter er stoppede, toiletbrættet er ulækkert, og gulvet er fyldt med toiletpapir.

Der er en tydelig sammenhæng mellem, om skoletoiletterne er rene eller ej og inkontinens hos børn. 

Det viser den nye undersøgelse 'Masseeksperimentet 2017', der er en del af den årlige nationale Naturvidenskabsfestival, hvor der i år har været 20.000 skolebørn fra 330 skoler med fra hele landet.

I Region Syddanmark deltog 53 skoler med 4.111 børn i undersøgelsen, der havde konklusionen, at forholdene på de danske skoletoiletter ikke er, hvad de kunne være, og at børnene lider under det. 

- Vores mistanke er klart blevet bekræftet. Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig, siger professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, Søren Rittig. 

Toiletterne indbyder ikke til besøg

Undersøgelsen viser, at blandt de elever, der holder sig skoledagen lang for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning, altså inkontinens, og forstoppelse.

- At holde sig er skadeligt for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt regelmæssigt, fortæller Søren Rittig. 

Undersøgelsen viser også, at halvdelen af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med skolens toiletter, jo mere utilfredse, de er, desto mere holder de sig.

Faktisk bruger en fjerdedel af alle elever aldrig skolens toiletter, uanset køn eller alder. Undersøgelsen fastslår også, at 15 pct. af alle syvårige danske børn har problemer med at styre blæren eller at komme af med afføringen. 

Hvad holder dem væk?

Der kan være mange forskellige årsager til, at børnene på skolerne ikke benytter sig af toiletterne i skoletiden, men i stedet venter til de kommer hjem. 

Undersøgelsen har vist, at én af årsagerne er, at jo ældre skoletoiletterne er, desto mere utilfredse er eleverne med dem. 

Utilfredsheden er højest i Region Hovedstaden, hvor det ældste skoletoilet er fra 1906. 

Derimod har Region Syddanmark den laveste utilfredshed. Her er det ældste toilet fra 1950. Gennemsnitligt er toiletterne i regionen enten bygget i eller renoveret i 1999.

- Med denne nye viden om sammenhængen mellem skoletoiletterne og udviklingen af inkontinens er det på tide, at der bliver sat fokus på de danske skolers sanitære forhold. Inkontinens er et voldsomt psykisk, fysisk og socialt problem for børnene, siger Søren Rittig og fortsætter:

quote Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge

Søren Rittig, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital

- Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge.

Men der kan være mange andre årsager til børns manglende toiletbesøg. 

Manglende rengøring, tilstoppede toiletter, ingen lydisolering eller for få toiletter. Masseeksperimentet viser, at der gennemsnitligt er mellem 17 og 25 børn om hvert toilet. I Region Syddanmark er der gennemsnitligt 18 elever om hvert toilet.

Og ifølge hver fjerde elev er deres toiletter tilstoppede for det meste eller altid. Langt de fleste bliver gjort rent én gang om dagen. I Region Syddanmark gælder det for over 90 pct  af toiletterne.

Efter undersøgelsen er kommet frem har Socialdemokratiet nu kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om de ulækre skoletoiletter.

Det siger formand for Undervisningsudvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

 - Jeg undrer mig over, at vi i de her dage bruger utroligt meget tid på at diskutere Liberal Alliances forslag om skattelettelser på otte milliarder kroner. Samtidig med at der ikke er styr på hel basal velfærd, siger hun til Ritzau. 

Oversigt

    Oversigt