Hjerte-karsygdomme koster lige så mange liv som kræft. Alligevel bliver der ikke screenet for hjerte-karsygdomme på landsplan, ligesom man gør for forskellige former for kræft.
Nu viser et nyt studie fra Odense Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitet, at systematisk screening for hjerte-karsygdomme kan redde lige så mange liv og give flere leveår med færre omkostninger end de rutinemæssige kræftscreeninger.
Ledet af professor Jes Lindholt på Odense Universitetshospital, som også er adjungeret professor på Aarhus Universitet og har virke på Regionshospitalet Viborg, har man undersøgt 50.156 mænd i Midtjylland for hjerte-karsygdomme som udposning på kranspulsåren, forkalkning i pulsårerne i benet og for højt blodtryk.
Halvdelen af de undersøgte blev inviteret til en egentlig screening, mens den anden halvdel fik en almindelig konsultation, hvor hjerte-karsygdomme kun bliver opdaget, hvis patienten har bestemte symptomer.
Problemet er nemlig, at de alvorlige hjerte-karsygdomme ofte er symptomfri.
Forbavsende mange var syge
Mere end 20 procent af de screenede viste sig at være syge. Tre procent havde udposning på legemspulsåren, 11 procent havde forkalkning i benene, og 11 procent havde forhøjet blodtryk.
Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme, der ikke var diagnosticeret
- Det overraskede os, at en ud af fem mænd havde hjerte-kar-sygdomme sygdomme, der ikke var diagnosticeret og det på trods af udbredt adgang til moderne teknologi i nutidens sundhedsvæsen, skriver professor Jes Lindholt i en pressemeddelelse.
Screening er vejen frem
Forskerne mener, at systematisk screening kan redde liv og forlænge livet for mange, og at behandling af patienterne bliver mere enkel, når sygdommene opdages i tide.
- Vi ved fra tidligere studier, at en operation for en stor udposning på legemspulsåren effektivt kan forebygge, at man dør af bristning. Men medicinsk forebyggelse har, om muligt, endnu større effekt i forhold til ikke at dø af koronarsygdom, slagtilfælde og hjerte-karsygdomme, forklarer Jes Lindholt.
Enorme perspektiver
Hans kollega på Aarhus Universitet, professor Rikke Søgaard, mener, at resultatet af undersøgelsen har enorme perspektiver for folkesundheden:
Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden
- Vi screener ikke systematisk for hjerte-karsygdomme i dag, men gjorde vi det, kunne vi redde flere liv per skattekrone, end vi gør med vores kræftscreening. Vi taler tit om, hvad det koster at vinde et ekstra leveår. Her koster det i omegnen af 50.000 kroner, hvilket er forholdsvis lavt og betydeligt lavere end for kræftscreening. Det skyldes, at denne form for screening er enkel og kun skal foretages en gang i livet. Samtidig er den forebyggelse der følger efter, som for eksempel medicinsk forebyggelse, billig. Det har potentialet til at have enorme positive perspektiver for folkesundheden, siger hun.
Studiet er blevet præsenteret på verdens største hjertemedicinske konference og offentliggjort i det ansete tidsskrift Lancet