Udvalgsmedlem var ikke bekendt med situationen i Ambulance Syd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det overrasker Ida Damborg (SF) , hvor galt det står til med bemandingen i Ambulance Syd. Problemets omfang har ikke været kendt før nu, lyder det.
Opdatering
Ambulanceredderne i Ambulance Syd er presset. I øjeblikket hænger deres vagtplaner nemlig ikke sammen. Der er dagligt mellem 6 og 10 ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Det er nye oplysninger for Ida Damborg (SF), der er medlem af det præhospitale udvalg i Region Syddanmark. Hun kendte ikke til de manglende reddere.
Huller i vagtplanerne hos Ambulance Syd: Kollegerne kan ikke mere
Ambulancerne skal redde borgernes liv, men er pressede af daglige huller i vagtplanen og problemer med at rekruttere folk.
Når ambulancerne rykker ud med blå blink, skal de redde liv. Men redderne i bilerne på Fyn er selv hårdt pressede.
Ambulance Syd har lige nu 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte med udgangen af august. Der mangler altså 31 mand af en arbejdsstyrke på 650 reddere, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået.
“Psykisk kan du ikke holde til det på den lange baner. Der er ikke beredskaber nok”
- Man er presset. Det slider, og så er man jo helt kvæstet, når man kommer hjem. Psykisk kan du ikke holde til det på den lange bane. Der er ikke beredskaber nok, siger Fritz Kjær.
Han er paramediciner og kører dagvagter som tillidsrepræsentant på stationen i Odense C.
Vagterne er 12 eller 24 timer lange, hvor redderne har ret til 30 minutters pause. Men selvom de står med liv i hænderne, er der ofte ikke tid til at holde pause.
- En del døgnvagter går du faktisk hjem i en tømmermandslignende tilstand. Mør, øm og med hovedpine, siger Fritz Kjær.
Odense er hårdest ramt
Ambulance Syd søger lige nu reddere til 15 stationer.
Odense C er hårdest ramt, hvor de mangler seks fuldtidsansatte ud af 65 til at dække det effektive beredskab. Stillinger, som ikke kan besættes.
- Når det er så svært at lukke de effektive vagter, så har det noget at gøre med at belastningen er meget høj. Det er faktisk her, man kører allermest i Region Syddanmark, fortæller direktør Steen Schougaard Christensen.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Samtidigt er der sket en markant stigning på mellem 12 og 14 procent i antallet af A og B-kørsler, som er de akutte kørsler.
Ambulancerne sendes ud i samarbejde med den præhospitale vagtcentral, AMK, som står for Akut Medicinsk Koordination. Her løser man problemet ved at udbyde ekstravagter, så redderne dækker ind ved at arbejde over.
- Ekstravagter er jo ikke løsningen på det. Ekstravagter gør jo bare, at der kommer mere belastning på kollegerne. Det er en ond spiral, for de er jo belastede i forvejen, siger Fritz Kjær.
Han har selv fravalgt døgnvagterne, fordi de er for hårde.
Øget belastning på ambulancerne
Fra maj og til nu er belastningen på ambulancerne også steget markant især i Odense, Dalum, Ringe og Svendborg.
Bilerne må helst ikke køre mere end 90 procent af tiden på en døgnvagt for at give redderne tid til at spise hvile. Det svarer til en effektiv kørsel på 11 timer ud af de 24.
Men ofte har redderne ikke tid til at holde pause, fordi bilerne kører med belastninger på op til 110 procent.
I Odense har de midlertidigt sat to ekstra beredskaber ind. Men der mangler stadigt reddere i omegnen af 400 på landsplan.
- Indtil vi har fået uddannet tilstrækkeligt med reddere, kan det kun ske med ekstravagter, siger Steen Schougaard Christensen.
Det er langt fra første gang, der er problemer med at få ambulancedriften i regionen til at hænge sammen.
Region Syddanmark tog ambulancedriften hjem i 2016 efter et dramatisk år med hollandske BIOS. Både Venstre og Socialdemokraterne ønskede, at regionen selv skulle stå for driften for at få ro på efter BIOS.
Regionens højeste sygefravær
TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af screendumps fra Whatsapp med nogle af de beskeder, som dagligt tikker ind fra driftsvagten.
Af dem fremgår, at de ubesatte stillinger og akutte sygemeldinger betyder, at Ambulance Syd dagligt kalder mellem 6 og 10 reddere ind til at tage ekstravagter.
Det har givet nedetid, men går ifølge direktør Steen Schougaard Christensen ikke ud over borgerne.
- Det vil stadig være sådan, at når der er noget akut, så er man 100 procent på. Så derfor er det ikke noget, borgeren vil opleve. Men det er jo noget, redderen tager med sig efter turen, siger han.
Sygefraværet for det ambulanceuddannede personale er stort set uændret fra 2020 til 2021, men ligger på 5,6 procent som den næsthøjeste for regionens medarbejdere, hvor måltallet er 4 procent. Lige nu er 11 personer langtidssygemeldte.
- Det her er jo et sygdomstegn på branchen i Region Syddanmark. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke har fået fat i det her politisk, inden det er stukket af, siger Fritz Kjær.
Over 13 timer uden pause
Regionsrådspolitiker Karsten Fogde fra SF har været i praktik på en døgnvagt på stationen i Odense C.
Han møder ind klokken 7.30 og når at spise en banan i en pause på cirka otte minutter til frokost. Ellers går vagten slag i slag frem til klokken 19, hvor redderne forsøger at få en spisepause
- Der er vi med til at sætte maden i ovnen, nogen har forberedt. Vi tror, vi skal nyde godt af at vente 20 minutter, mens maden varmes op. Men lige så snart ovnklappen er lukket, går alarmen igen, siger han.
Den første rigtige spisepause får redderne kort før klokken 22 - altså efter 13 timers vagt. Her får de cirka 40 minutter med ro på. Så bliver de kaldt ud igen og er tilbage på stationen klokken 3 den nat.
- Der mangler folk og ambulancer. Hvis det sker mange gange i en uendelighed, så slider vi folk op, siger han.
Har sparet millioner
Region Syddanmark har sparet op mod 60 millioner kroner ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.
- Det kan jo godt være, at vi har sparet for meget, og at vi i stedet for at spare 60 millioner skal spare 50 eller 45 millioner, siger Karsten Fogde.
Fakta om Ambulance Syd
- Kører i Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn.
- Har 56 beredskaber og 39 stationer
- Har ialt ca 640 reddere ansat
- Ejes og drives af Region Syddanmark
Han har siddet i regionsrådet i fire år.
Du er arbejdsgiver for redderne, hvorfor har du ikke gjort noget
- Hvordan skal man kunne forholde sig til ting, man ikke aner noget om? Det er først når man får skoen på, at man ved, hvor den trykker
Hvorfor er det nu her få uger før valget, at du går i praktik?
- Det er, fordi der var corona og nu kunne det lade sig gøre.
Politikerne i Region Syddanmark har vedtaget et budgetforlig, hvor de vil lægge fem millioner kroner oveni de 500 millioner kroner, man bruger på det præhospitale område.
De syv medlemmer i det præhospitale udvalg har ellers det øverste ansvar for responstiderne og ambulancedriften i hele Region Syddanmark.
- De tal er jeg ikke blevet præsentere for i udvalget. Jeg har fået et notat tilsendt i fredags, fordi I har løftet den her historie, fortæller Ida Damborg til TV 2 FYN.
Hvis du ikke ved, hvordan tingene står til, hvorfor undersøgte du det så ikke sagen som udvalgsmedlem?
- Vi har ikke mulighed for at gå ned og undersøge enkeltsager på den her måde. Det er forvaltningen, der skal fremlægge de her ting, når de mener, der opstår problemer, vi skal orienteres om. Så har vi mulighed for at handle på det. Men den del er kikset.
Vi uddanner ikke nok
Ifølge Bente Gertz (S), der er næstformand i det præhospitaleudvalg, så har politikerne dog løbende fået orienteringer om det stigende pres hos Ambulance Syd.
Detektorfolket bør få et nej:
- Som museer graver vi ikke i skovene
Fynske museer opfordrer kommunerne til at afvise amatørarkæologers ansøgninger om at søge med detektor på uopdyrket offentlig grund.
Claus Gundersen fra Vester Hæsinge er en af de rigtig heldige amatørarkæologer.
For et år siden fandt han en skat med over 800 mønter fra vikingetiden på en mark ved Brobyværk.
Men nu kan det være, at amatørernes ønsker om nye jagtområder afvises.
For selvom museerne er glade for detektorførernes arbejde, så har de fem arkæologiske museer på Fyn henvendt sig til de fynske kommuner, og bedt dem om at sige nej, når amatørarkæologer søger om lov til at gå på jagt med metaldetektor på uopdyrket offentlig grund.
- På samme måde går vi som arkæologer og museer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt. Selv om vi ved, at der kunne man gøre gode arkæologiske fund, siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.
Han tilføjer, at det ikke er museernes formål at grave genstande op for at få dem ind på museerne.
- Vores formål er at redde den del af kulturarven, som er truet og bruge den aktivt til at skrive historier, lave udstillinger og så videre.
Der er amatørarkæologen Claus Gundersen helt på det rene med.
- Jeg tænker, at vi får mange nye generationer af arkæologer, de skal jo også have noget at lave. Det er ikke kun her og nu. Der skal også være lidt til fremtiden, siger Claus Gundersen.
Det var et danefæ
Med til historien om Claus Gundersens unikke fund på marken ved Brobyværk hører, at det viste sig, at de 800 mønter var Fyns næststørste skat nogensinde.
- Det er vildt. Man finder så sjældent store møntskatte. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om, sagde museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen begejstret om fundet.
Claus Gundersen havde nemlig, som man skal, når man finder danefæ, ringet til museumsinspektøren på Øhavsmuseet.
Hun påpeger dog, at der er tale om en sitaution, der er opstået akut, og at de i udvalget ikke har gjort nok, siden der er så meget sygefravær.
Hvorfor er det kommet hertil, hvis I har vidst det i udvalget?
- Det er fordi, vi ikke har kunne nå at uddanne nok. Der er ingen reddere at hente andre steder fra, da det er et landsdækkende problem, siger Bente Gertz.
Har I været for dårlige, som arbejdsgivere til at justere i forhold til de ændringer, der er sket i ambulancedriften?
- Du kan godt have ret i, at vi måske ikke har været opmærksomme nok. Odense har eksempelvis ikke været den mest pressede afdeling igennem årene. Det er noget, der er opstået akut.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Vi har ikke løst opgaven
Lene Thiemer Hedegaard (S), der også er medlem af Præhospitaludvalget, påpeger at stigningen i sygemeldninger er kommet efter samfundet igen er åbnet op efter coronanedlukningen. Hun mener, at udvalget indtil da har haft et rimeligt overblik over udviklingen.
Har I sovet i timen i udvalget?
- Nej, det har vi ikke. Men vi har heller ikke løst opgaven. Vi skal finde ud af, hvorfor i alverden vi kører så meget de ambulancer, siger Lene Thiemer Hedegaard.
Efter brand og konkurs: Ikonisk restaurant fejrer 150 år
I 1871 åbnede traktørstedet Carlslund, og her 150 år senere ligger det der endnu. Det blev fejret med gratis øl til de fremmødte.
Det var generationers traktørsted, der fredag blev fejret, da Carlslund markerede 150-året for det første gang tog imod gæster.
Siger man æggekage og flæsk i Odense, så er det for mange lig med restauranten i skoven i Fruens Bøge.
Om Carlslund
CarlsLund blev opført i 1871 af kammerherre Chr. Benzon på Kristiansdal, det nuværende Dalum Kloster. Carlslund er opkaldt efter hans søn, Carl. På det tidspunkt lå der allerede flere udskænkningssteder i Fruens Bøge Skov.
Efter kammerherre Benzons død i 1875 solgte arvingerne skoven og de bygninger, der lå i skoven, til Odense Kommune for 53.000 kroner. Siden opførelsen i 1871 har Carlslund kun haft 7 værtsfolk.
Kilde: Restaurant Carlslund
- Dagen markerer, at der på dette meget historiske sted i Fruens Bøge, har ligget et traktørsted i 150 år og samtidig haft samarbejde med Albani i 150 år, siger Jess Heilbo, der er medejer af Carlslund.
Efter både at have været brændt, bygget op igen og ramt af konkurs, var ejerne af bygningerne og forpagterne af restauranten i dag glade for, at man kunne fejre 150 år med gratis øl og en tro på fremtiden.
- Det kan trække rigtig mange nye som gamle kunder til. Forhåbentlig en masse nye også. Man holder sådan en tradition ved lige, siger Katja Jensen, der er også er medejer af Carlslund.
Blev genopbygget i 2015
Tilbage i juni 2015 brændte stedet ned, som følge af en påsat brand.
Men med hjælp fra lokale private investorer blev Carlslund genopført, så det igen fremstår som et traktørsted, med egetræsbindingsværk og stråtag i en udførelse, som stort set er identisk med den brændte bygning.
Kort tid efter coronakrisen brød ud, gik stedet konkurs, men tilbage i juni 2020, gik medarbejdere sammen og reddede stedet.
- Selvfølgelig var det sådan lidt spænende at gå ind i efter coronakrisen. Men nu har vi hænderne oppe over hovedet, for vi har så styrtende travlt. Men det er jo kun dejligt, siger Katja Jensen.
Tror på fremtiden
Her 150 år, en brand og coronakrise senere har stedet overlevet, og Jess Heilbo tror på fremtiden.
- Vi føler, vi har en forpligtelse til at bringe det videre, som altid har været herude. Vi har bygget et godt hus til at bevare fremtiden, siger han.
Katja Jensen tror på at stedet vil blive bevaret lang tid endnu og tror på 150 år mere.
- Måske har det endda også 300 år mere. Det er jo en perle herude i Bøgeskoven, siger hun.
Region Syddanmark hjemtog ambulancedriften efter BIOS i 2016. Politisk har man besluttet at øge optaget til knapt 90 elever i Ambulance Syd. Det løser dog ikke manglen på reddere her og nu.
Cyklist dræbt i voldsom ulykke
kopieret!
En 83-årig mand er natten til onsdag afgået ved døden efter en trafikulykke på Tåsinge 3. december i år.
Ved ulykken blev manden påkørt af en varevogn, mens han selv var på cykel. Umiddelbart efter ulykken meddelte Fyns Politi, at cyklisten var svært tilskadekommen.
Føreren af varevognen - en 42-årig mand fra Litauen - er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, da han ifølge sigtelsen var faldet i søvn under kørslen.
Manden erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab, men nægtede at være faldet i søvn.
Omdelte aviser
Den 42-årige blev i dag fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Her fandt retten begrundet mistanke for, at han var faldet i søvn, oplyser anklager hos Fyns Politi Sine Josefsen til TV 2 Fyn.
Manden er nu blevet varetægtsfængslet foreløbigt i fire uger.
Der mangler endnu resultatet af en blodprøve, bilinspektørens konklusion, og så skal mandens tilknytning til Danmark og hans hjemland undersøges yderligere, før det endelige anklageskrift foreligger.
Retssagen er derfor forhåndsberammet til 9. januar.
Ifølge anklageren er den 42-årige taget til Danmark for at arbejde med omdeling af aviser, breve og pakker, og det var i forbindelse med det, at ulykken skete.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Grundlovsforhøret begyndte klokken 12 og var slut 13.30. Der var ikke nogen pårørende til stede i Retten i Svendborg, oplyser anklageren.
Den 83-årige cyklist er den femte person, der har mistet livet i trafikken på Fyn de seneste to måneder.
I oktober døde tre unge mænd mellem 17-18 år i et solouheld i Tommerup, og i november omkom en kvinde efter et frontalt sammenstød med en anden bil i Gudme.
De smuglede et halvt ton kokain - nu er mand dømt i en af landets største narkosager
kopieret!
En 27-årig albansk mand er onsdag blevet idømt 15 års fængsel og er blevet udvist af Danmark for at have medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den enorme mængde kokain blev beslaglagt på Langeland den 24. august i år, hvor seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands Kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping.
TV 2 Fyn var til stede i retten. Herunder kan du læse mere om det spektakulære sag.
“Det var tilfældigt”
Den 27-årige var ifølge ham selv på ferie i Belgien, hvor han kom i kontakt med “nogle personer”.
- Det var tilfældigt, og jeg kendte dem ikke. Vi snakkede om de ting, jeg skulle gøre her (i Danmark, red.), lød det fra den dømte under hans forklaring.
Han forklarer, at han var på ferie i Belgien, da han mødte nogle mennesker på en café, som tilbød ham mellem 20.000 og 30.000 euro for at indsmugle kokain. Dem skulle han angiveligt modtage, når jobbet var fuldført.
“Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag.”
Ifølge den dømte ankom han til Danmark den 22. eller 23. august.
Den 24. august tog han og andre imod 14 tasker fyldt med kokain på stranden i Langeland.
Da de var samlet op, kørte den 27-årige og andre til Lohals Camping, hvor han og fem andre blev anholdt.
Både straf og udvisning
Anklagemyndigheden gik efter 16 års fængsel, mens forsvareren argumenterede for 14 år.
Da dommeren var klar med en dom, gjorde han det klart, at sagen i udgangspunktet havde givet anledning til 17-18 års fængsel.
Til gengæld tilstod den 27-årige, og dommeren lagde også vægt på, at den dømte var den første af de seks sigtede til at tilstå. Derfor skulle han kompenseres.
Dommen endte med at lyde på 15 års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud.
Specialanklager Annika Jensen er som udgangspunkt tilfreds med dommen.
- Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag, siger hun.
Forsvarsadvokat Berit Ernst var også tilfreds med retssagens udfald efter omstændighederne.
- Klienten og jeg havde drøftet det på forhånd, og han var godt klar over, at der lå en straf forbundet med den her episode, og derfor så valgte vi at modtage dommen, så han også kan komme videre.
Specialanklager Annika Jensen udtaler, at hun håber at kunne køre sagerne mod de fem andre sigtede allerede inden jul.
Nu vil Erhvervshus Fyn overtage lukningstruet virksomhed
kopieret!
Der er måske godt nyt til de danske lystfiskere. Erhvervshus Fyn er nemlig kommet et skridt tættere på at overtage Fyns Laksefisk. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.
FGU Fyn, der hidtil har ejet Fyns Laksefisk, har indgået en forpagtningsaftale med Erhvervshus Fyn - nu mangler der kun en godkendelse fra Styrelsen for Udvikling og Kvalitet.
Driften vil med en godkendelse kunne overtages fra 1. juli 2025.
Tidligere på året meldte FGU Fyn ud, at det måtte lukke Fyns Laksefisk grundet underskud og lovgivning. Fyns Laksefisk står for opdræt af særligt småørreder til udsætning i de fynske farvande.
Lokale og erhverv har sammen samlet godt én million kroner til støtte for projektet.
Borgermøde om hospital til 650 millioner kroner
kopieret!
Hospitalet i Svendborg skal udvides og bygges om.
Noget af det nye i Svendborg bliver blandt andet flere enestuer, flere planlagte operationer, en faldklinik med mere.
Med store ændringer i sigte var der tirsdag aften indkaldt til borgermøde i Svendborg.
Til stede var blandt andet regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren, som var klar til at lytte til de omkring 80 fremmødte borgere.
- Selvom de store linjer er lagt på plads, kan der være mange ting, det er relevant at have et borgerperspektiv på, fortæller han.
Der er tale om et projekt til 650 millioner kroner, og man forventer at byggeprocessen vil vare fra 2026 til 2033.
Odense holder ulovlige ventelister: Nu rejser styrelse sag
kopieret!
Ankestyrelsen har undersøgt Odense Kommune i flere år, efter en borger i 2021 klagede over ventelister til sociale tilbud som bosteder, bostøtte eller dagtilbud.
Nu har styrelsen rejst en tilsynssag mod kommunen, skriver DR, som har fået indsigt i en ny tilsynsudtalelse.
DR skriver, at der i udtalelsen står, at Odense Kommune bryder loven ved at have ventelister.
For få dage siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at kommunen selv nægter sig skyldig i venteliste-anklagerne. Det slog den fast i et svar til byrådsmedlem Araz Khan den 4. december i år.
I samme svar fremgik det dog, at syv borgere aktuelt venter på pladser til botilbud.
Odense Kommune har endnu ingen kommentar.
Poserede i video med maske, paryk og livagtigt automatvåben på skole - nu er han dømt
kopieret!
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol. Han var samtidig iført maske og paryk.
Videoen, som blev vist i retten onsdag, blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Onsdag fik han i Retten i Svendborg en dom på tre måneders fængsel og fået en advarsel om udvisning. Den tiltalte er blevet dømt for trusler, hvor han stod med våben-attrapper i hænderne. Der var dog ikke tilstrækkeligt bevis for, at han truede med jihad eller krig.
Du kan læse TV 2 Fyns dækning af retssagen i vores liveblog. Klik på "Læs mere".
Videotrusler fra Nyborg Gymnasium
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.
Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.
Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.
- Løb, eller lad være
I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.
Våbnene skulle vise sig at være attrapper.
“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.
Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.
Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.
- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.
Kræver fængselsstraf
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.
Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.
Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.
Nej til 60 timers arbejdsuge - politiker vil gerne se sine børn vokse op
kopieret!
Endnu en fynsk politiker har sagt farvel til sin rolle for demokratiet. Mandag meddelte Venstres Christoffer Lilleholt sin afgang som rådmand i Odense.
Han vil have bedre til livet med sin familie og sine børn. Et område han, ifølge ham selv, har forsømt, fordi arbejdet har krævet hans tid.
Tim Vermund, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet kender afsavnet til familien, men forsøger aktivt at trække bremsen.
Men at stoppe i politik, er dog ikke hans løsning.
Det har mange af hans politiske kollegaer til gengæld overvejet. Det viser en rundspørge som TV 2 Fyn lavede tidligere på året.
Ikke mindre end 51 procent af 74 adspurgte fynske politikere svarede, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Hjem til tiden
Tim Vermund (S) er til daglig klimarådmand i Odense, og kender den problematik, som det politiske arbejde kan stille en familiefar eller mor i.
- Jeg er nok én af dem, der er ret hård i forhold til, hvad jeg deltager i, siger han da TV 2 Fyn besøger ham på hans kontor.
Han mener, det er nødvendigt at sætte grænser for, hvor meget man som kommunalpolitiker er på, så der også er plads til familielivet.
- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end på resten af arbejdsmarkedet. Men jeg kan sagtens kende de ting Christoffer (Lilleholt, red.) beskriver. I politik er der aldrig en øvre grænse, vi kan altid arbejde mere, siger Tim Vermund.
Christoffer Lilleholt beskrev mandag, hvordan han oplevede at gå glip af sin søns første fødselsdag, og nu ønsker at være mere nærværende.
Derfor understreger Tim Vermund også, hvor vigtigt det er for ham at kunne deltage i hverdagslivet med sin familie, og hvorfor sætter grænser.
- Vi har mange snakke derhjemme om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Aftenmøder er for eksempel noget, jeg prøver at undgå, udover det obligatoriske.
Mere tidskrævende end tidligere
At sidde i den kommunalpolitiske stol kræver mere tid i dag end det gjorde tilbage i tiden. Det fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er professor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
- Historisk er tidsforbruget steget markant sammenlignet med for 50 år siden. Kommuner er blevet mere komplekse størrelser at være leder for, siger han og henviser kommunalreformen i 2007.
Ifølge en undersøgelse fra 2016, som VIVE står bag, arbejdede en rådmand eller borgmester i gennemsnit 10 timer om dagen og i snit mere end 60 timer om ugen. Et tidsforbrug, der ifølge Rasmus Tue Pedersen ikke er blevet mindre.
Og for mange politikere uden småbørn kan det måske sagtens lade sig gøre. Men for andre kan det blive problematisk, siger Rasmus Tue Pedersen.
- Det generelle mønster er, at det er de unge politikere - dem under 40 år - der oplever tidsforbruget som et problem i forhold til familie og øvrigt arbejdsliv.
Brænder for faget
Tim Vermund er en af de unge. Og selvom han ofte gør sig tanker om mængden af arbejde, så går han ikke med overvejelser om at droppe politik.
- Jeg brænder så meget for det her, jeg får lov til at arbejde med. Men jeg vil gerne være det på en måde, hvor jeg også ser mine børn vokse op.
Ifølge Rasmus Tue Pedersen, er de fleste politikere mennesker, som virkelig brænder for deres arbejde, men som måske kan blive bedre til at lægge nogle opgaver fra sig.
- I de kommuner, hvor man er god til at holde arbejdstiden nede, er der, hvor man er god til at skelne mellem hvad der skal på politikernes bord, og hvad der kan klares af forvaltningen.
Christoffer Lilleholt er nu gået på barsel med sit andet barn og er ude af politik.
International hitmager gæster Heartland, og det gør Danmarks popdronninger og -konger også
kopieret!
Heartland har onsdag offentliggjort, at verdensstjernen John Legend bliver hovednavn om torsdagen på sommerens festival.
- John Legend er på mange måder en af de mest toneangivende musikere i dette årtusinde – både som solist, gennem sine samarbejder med store stjerner som Kanye West og Lauryn Hill og sine bidrag til både film- og teaterverdenen, lyder det fra festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse.
Udover Legend er syv andre navne tilføjet til programmet, heriblandt nogle af Danmarks største livenavne i MØ, Nik & Jay og Tobias Rahim.
Andre navne i dagens musikoffentliggørelse tæller to relativt nye spillere, Annika og Kind mod Kind.
Fynske fængsler kan få flere betjente på gangene - men det er ikke nødvendigvis godt
kopieret!
Der kan meget muligt lande en ekstraopgave i de fynske fængselsbetjentes hænder inden længe.
Udvalgte danske fængsler skal nemlig efteruddanne op til 25 fængselsbetjente fra Kosovo i 2025.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Hvilke fængsler, der konkret bliver involveret, er endnu ikke besluttet, men ifølge forbundet er det ikke helt utænkeligt, at fængsler som Ringe eller Nyborg, der har udvisningsdømte siddende, er i kikkerten.
Fængselsforbundet har mødt forslaget med skepsis, fordi betjentene i forvejen er presset, og oplæring ifølge forbundet tærer på kræfterne.
På Nyborg Fængsel sidder nogle indsatte i forvejen ubevogtet på grund af manglende arbejdskraft.
Usædvanligt vejr sender elprisen på himmelflugt - her topper den
kopieret!
Det er nok ikke onsdag, man skal støvsuge hytten eller sætte en storvask over.
På grund af manglende vind i Europa er der nemlig udsigt til usædvanligt høje elpriser, der sidst på eftermiddagen når op over 6 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Det er en usædvanlig situation, lyder det fra chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark, der er energisektorens brancheorganisation.
- Det er meget høje elpriser, vi får onsdag. Det er bestemt ikke hverdagskost, og det er nærmest fra morgen til aften, elprisen er høj.
Den manglende vind betyder, at kul- og oliekraftværker skal levere den sidste kilowatt-time, og det er her, det bliver dyrt.
Onsdag byder på mulighed for sol
kopieret!
Onsdagen begynder med delvist klart vejr og temperaturer omkring frysepunktet, nogle steder under, hvorfor man kan opleve glatte vejbaner og fortov.
I løbet af dagen kommer temperaturerne op omkring fire grader, mens der også bliver plads til lidt solskin.
Det meste af tiden vil det dog være skyet, men der er ikke umiddelbart udsigt til regn.
Lars så sig selv blive gift og skilt på tv med sin nye kæreste i hånden: - Det var lidt skægt
kopieret!
Det kræver stort mod og sårbarhed at lade hele Danmark følge med i ens kærlighedsliv på landsdækkende tv.
Men det er vilkåret for at deltage i DR-programmet 'Gift ved første blik'.
En af de modige deltagere i seneste sæson var Lars Løvendahl fra Faaborg, der på trods af stor ihærdighed i programmet, måtte lade sig skille til sidst.
Men selvom det ikke lykkedes at finde kærligheden på tv, så tog hans liv snart en markant drejning.
Kærligheden vandt
Lars Løvendahl skulle ikke gå ledig på datingmarkedet ret længe efter programmerne var optaget.
I sommer - inden programmerne var sendt i TV - hev nogle venner ham med til padeltræning, men hvad han ikke vidste var, at han var ved at blive sat op med deres veninde, Matilde Christensen.
Efter noget tid drak de to en kop kaffe sammen, og så udviklede deres relation sig.
- Jeg faldt først og fremmest for hendes personlighed, og fordi hun har en ufattelig god energi. Hun går til alt med et positivt sind, siger Lars Løvendahl.
Så programmet sammen
Parret mødte hinanden én måned før, at Gift ved første blik blev vist på DR.
Det betød også, at Mathilde Christensen skulle overvære hendes nye kæreste i et kærlighedseksperiment med en anden kvinde uge efter uge.
- Det var da underligt at se ham flirte med en anden kvinde, men samtidig var det jo også lidt skægt, siger Mathilde Christensen.
Venner og familie ringede til hende for at udtrykke medfølelse overfor Lars, der ofte mødte modstand i programmet.
Den medfølelse kunne de dog godt pakke væk igen.
- Folk synes, at han var så sød. De synes, det var synd, at han ikke altid blev mødt, når han for eksempel gav blomster i programmet. Men det var jo ikke synd, for ellers havde jeg jo ikke mødt ham, griner Matilde Christensen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her