Redderne i Ambulance Syd er pressede. Med flere ubesatte stillinger og endnu flere langtidssygemeldte, er det svært at få vagtplanerne til at hænge sammen, og det tvinger redderne til at tage ekstravagter for at undgå huller i vagtplanen.
Det er dog langt fra det eneste, der presser dem. Redderne bliver nemlig også sendt ud til mange akutopgaver, der slet ikke er livstruende.
Ifølge tal fra Region Syddanmark, er antallet af såkaldte mistede opkald hos vagtcentralen i regionen steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober.
Alene de sidste tre måneder har der i gennemsnit været 157 af den type opkald om måneden.
Alt kan være sket
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren, der har ringet. For en sikkerheds skyld sender man derfor en ambulance med udrykning, selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Vi bliver nødt til at tænke hvert tænkeligt scenarie, når der er nogen, der ringer 112 og har behov hjælp. Derfor bliver vi nødt til at sende en ambulance derud. Men den første ledige medarbejder i form af mig selv eller mine kolleger, ringer tilbage til vedkommende lige så snart, vi har mulighed for det, fortæller Bjarne Topp Jørgensen, der er tillidsmand hos AMK-vagtcentral i Odense.
Ifølge ham, skyldes den volsomme stigning i mistede opkald genåbningen af samfundet efter coronapandemien.
- Der er flere der ringer til egen læge og til vagtlægen, hvor der er ventetid på telefonerne. Det genererer automatisk flere opkald til 112, siger Bjarne Topp Jørgensen.
Han pointerer dog, at travlheden hos vagtcentralen ikke påvirker borgerne, der altid vil få sendt en ambulance, hvis det kræves.
Her er hvad der sker, når du ringer til alarmcentralen
Behov for nye løsninger
Der er nødt til at ske ændringer, hvis alarmberedskabet fortsat skal kunne klare arbejdspresset, fortæller Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det er klart, at den nuværende situation er uholdbar, og derfor er man nødt til at lette presset på alarmcentralerne. Det kunne man blandt andet gøre ved at forsøge at differentiere det, vi kalder akutbehovet, siger han.
Et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan vise sig at være en del af løsningen. Her blev borgere nemlig bedt om vurdere om situationen var akut, når de ringede efte hjælp, ved at trykke på en såkaldt akutnap, angivet som et nummer på telefonen. Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
Er det ikke farligt, at borgere i akutte situationer skal igennem sådan en proces, som både tager tid og kræver overskud?
- Det er jo ikke noget, man bruger ved 112-opkald. Det er noget, man bruger ved opkald til alarmcentralen. Og det ser ud til, at borgerne synes, at akutknappen fungerer. Man må jo gå ud fra, at når folk ikke udnytter den mulighed, så er det fordi de selv skønner, at de godt kan vente nogle minutter, siger Jes Søgaard.
Fremtidens akutopkald
Jes Søgaard påpeger dog også, at der er nødt til at komme en langsigtet plan for alarmcentralerne. Her ser forskeren store muligheder for at bruge kunstig intelligens, der kan analysere opkaldene for centralens personale.
- Det vil være arbejdskraftbesparende, og det er det, der er hele humlen i det her. Vi vil stå i en arbejdskraftmangel de næste årtier på det her område, og derfor er vi nødt til at udvikle nye teknologier. Det er faktisk på vej i udlandet, og der skal vi koble os på den forskning, så vi også kan udnytte det i Danmark.
Tilbage hos AMK-vagtcentralen i Odense, håber man i mellemtiden på, at borgerne vil tænke sig om en ekstra gang, når de ringer for at få hjælp.
- Man skal altid tænke sig om, når man ringer 112. Det er akutnummeret, og det er jo det mest alvorlige, man kan ringe til i Danmark, siger Kim Ahlers, der er chef hos vagtcentralen.