44-årig svindelmistænkt idømt konkurskarantæne

Landsrets-afgørelse belaster tiltalt i omfattende svindelsag. Er netop blevet idømt konkurskarantæne i tre år.

Den 44-årig tidligere indehaver og direktør i Redningsgruppen, der er tiltalt for bedrageri på 36 millioner kroner, er kommet skidt fra start i retten i Odense

Trods tre indkaldelser til retten, er det endnu ikke lykkedes at få ham afhørt.

Ved retsmødet onsdag kom det desuden frem, at han i en del af det store selskabskompleks er blevet idømt konkurskarantæne i tre år på grund af "groft uforsvarlig" virksomhedsledelse.

Sagen er afgjort både i byretten og landsretten.

Han må altså ikke drive virksomhed i tre år.

Det tager anklagemyndigheden naturlig nok som et tegn på, at den tiltalte er belastet, før den store sag om skyldnersvig, dokumentfalsk, konkursrytteri og bedrageri.

I retten i brugte anklager Marianne Birck en del af sin tid på at dokumentere, at den tiltalte eller dennes hustru var dem, der reelt bestemte i de omfangsrige net af selskaber, der er sagens kerne.

Skoven af selskaber er stor, og det samme er antallet af konkurser og tvangsopløsninger.

Sagen fortsætter i byretten den 2. februar med afhøring af vidner.

Den tiltalte forklarede i retten, at han har kørelejlighed hos sin svigerfar til det kommende retsmøde. 

Oversigt

    Oversigt