Kronprinsen til fynboerne: Løb med mig

Kronprins Frederik fejrer sin 50 års fødselsdag i 2018 ved at løbe motionsløb i landets fem største byer - heriblandt Odense.

Alle er velkommen til at løbe sammen med Kronprinsen den 21. maj 2018 i Odense i anledning af hans 50 års fødselsdag.

Royal Run kommer til at bestå af to distancer: One Mile (1,609 kilometer) og 10 kilometer. I dagens løb vil byen holde fest.

Prinsen begynder dagen i Aalborg med en One Mile. Derefter går turen til Aarhus, Esbjerg og Odense, inden han runder af med en 10 kilometer i København.

Det er Kronprinsen selv, der har valgt at fejre den runde fødselsdag ved at komme tæt på danskerne med bevægelse i fokus og håbet om, at endnu flere vil komme i gang med at løbe.

quote  Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang, og alle er velkomne uanset alder.

Kronprins Frederik

- Når jeg næste år fylder 50, vil jeg blandt andet fejre dagen med et løb, hvor hele Danmark kan være med. Jeg har altid holdt meget af sport og fysisk aktivitet, og ikke mindst løb. Det giver glæde, velvære og energi. Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang, og alle er velkomne uanset alder. Jeg håber, at rigtigt mange vil deltage i Royal Run til næste år, når vi skal løbe sammen igennem fem af Danmarks smukke byer.

I Odense arrangeres løbet i samarbejde med Odense Kommune og Odense Atletik. Ruten er endnu ikke fastlagt, men Kronprinsen mener selv, den blandt andet kommer til at gå langs Odense Å, og at den får et islæt af H. C. Andersen.

På landsplan står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund bag Royal Run i regi af Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision, som får støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.

TV 2 er mediepartner på arrangementet.

Kronprins Frederik fortæller om, hvad han venter sig af Royal Run
Kronprinsen og hans familie er glade for at bevæge sig
Kronprins Frederik om sin største løbeoplevelse

Du kan læse mere om Royal Run her, hvor tilmeldingen begynder torsdag den 26. oktober 2017.

Her er Royal Run på Facebook.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt