Odense satser på røgfri generation: - Gode initiativer, men der er brug for bredere indsats

Det er gode initiativer, der sker i Odense, mener Sundhedsstyrelsen, der dog slår fast, at der er brug for meget mere - både lokalt og nationalt.

Odense skal være røgfri i 2030 med den første røgfrie generation i 2025, og derfor er en række odenseanske politikere i løbet af ugen kommet med en række nye initiativer, som skal få færre til at ryge.

Rygning skal eksempelvis være forbudt på en række udendørsarealer - heriblandt Kongens Have og Munke Mose - samtidig med at Odense Stadion også skal gøres røgfri.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det som udgangspunkt nogle gode initiativer, Odense Kommune sætter i gang. Det vurderer Niels Sandø, der er enhedschef for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

- Røgfri udendørsarealer gør, at unge ikke starter med at ryge. De får ikke samme rygetrang, som de kan få, hvis de ser andre unge ryge, siger Niels Sandø til TV 2/Fyn.

Rygning smitter

Med rygeloven i 2007 blev det forbudt at ryge indendørs de fleste steder. At politikerne nu også vil blande sig i, om odenseanerne må ryge udenfor, giver god mening, vurderer Niels Sandø.

- Det er ikke den passive rygning, der er udfordringen her. Børn og unge må ikke se andre ryge, fordi rygning har en smittende effekt, siger Niels Sandø.

Hvorvidt Odense Kommune kommer i mål med ambitionen om at gøre byen røgfri om 11 år, er en anden snak.

Her hjælper kommunens nye tiltag ikke alene - langt fra.

- Odense har nogle gode initiativer, men der er brug for en bredere indsats, siger Niels Sandø og nævner blandt andet prisen på en pakke cigaretter.

Cigaretpris bør fordobles

Danske Regioner har foreslået, at prisen på en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kroner. Det er politikerne på Christiansborg, der afgør, om prisen skal sættes op.

Som det er i dag, ryger 34 procent af de 25-årige mænd. Hos kvinder er det 28 procent.

Hvis prisen på en pakke cigaretter fordobles allerede i 2019, vil antallet af 25-årige mænd, der ryger, i 2030 forventes at være omkring 17 procent - 16 procent for kvinder, konkluderer Sundhedsstyrelsen i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Med andre ord er dyrere cigaretter - trods den enorme effekt - langt fra nok til at skabe den første røgfrie generation.

Og at Odense gør Munke Mose og Odense Stadion ændrer ikke radikalt på det regnestykke.

-  Det kommer helt an på, hvad der sker nationalt, fastslår Niels Sandø.

Lokal og national indsats

Det er dog ikke ligegyldigt, om kommunen sikrer røgfri udendørsarealer eller ej. Der skal ydes en indsats på alle fronter, hvis ambitionerne om et røgfrit Odense skal nås om et årti.

- Der er nogle ting, der skal ske lokalt og nationalt. Begge ting er vigtige, og de gør rigtig mange af de rigtige ting, siger Niels Sandø, der dog håber, at landets kommuner i højere grad vil arbejde med røgfri skoletid - også på ungdomsuddannelser, hvor det ideelle er, at hverken elever eller lærere ryger nogen steder.

Er det realistisk, at Odense Kommune er røgfri i 2030?

- Det er realistisk, men det kræver meget lokalt og nationalt, siger Niels Sandø.

Røgfrit ungeliv

Statens Institut for Folkesundhed definerer et røgfrit ungeliv, når under fem procent af børn, der i dag er 13-14 år, ryger, når de er fyldt 25 år i 2030.

I den nye rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Sundhedsstyrelsen, bliver det konkluderet, at højere priser på cigaretter, målrettede indsatser på skoler og røgfrie hjem har den største effekt på at få folk til at stoppe med at ryge.

Selv om alle tre indsatser bliver indført i 2019, konkluderer rapporten, at det ikke er muligt uden ekstraordinær handling.

- Der skal meget mere til, lyder konklusionen.

Bliver alle tre indsatser indført med det samme, kan det omtrent halvere antallet af rygere i 2030, viser fremskrivninger i rapporten.

 

Oversigt

    Oversigt