Odense på kanten med støttemillionerne: Her er sagerne

Endnu en gang er Odense Kommune kommet i søgelyset for at smide millioner af kroner i støtte til forskellige arrangementer og projekter. Her kan du få et overblik over sagerne.

Mandag aften kunne TV 2/FYN fortælle, at Odense Kommune har udbetalt op mod 8,5 millioner kroner i ulovlig støtte som lejetilskud til Arena Fyn og 800.000 kroner om året i sposonerat til OB.

Men man skal ikke mange uger tilbage for at finde endnu en af de sager, hvor der gik kuk i kommunekronerne.

Milliontilskud til robotmessen, der gik konkurs
Den 12. januar 2017 skriver TV 2/FYN, at Odense & Co har udbetalt millioner til selskabet Robobusinees Europe for to robotmesser. Men selskabet gik konkurs, og Odense Kommune stod til at miste 1,2 millioner kroner. 

Odenses nye borgmester, Peter Rahbæk Juel, sagde: 

 - Set udefra synes jeg måske nok, at man har været lige lovlig frisk med at udbetale de 1,2 millioner kroner. Det har man formentlig gjort i iveren efter at få arrangeret en fin robotmesse i 2018.

Og i Fyens Stiftstidende lød kritkken fra kommunalforsker Roger Buch: 

 - Det primære indtryk er, at kommunen ikke har styr på sine betalinger og de aftaler, som man har indgået. Videre har Odense & Co. ikke har fulgt de aftaler, som kommunens egen advokat har lavet. Og det kan være ulovligt, siger  Roger Buch.

Sting, Simon og støtten
I efteråret 2016 afslørede Fyens Stiftstidende, at der manglede dokumentation for, hvad millionerne blev brugt til, da Sting og Paul Simon gav koncert i Odense tilbage i 2015. 

Sagen handlede om, at Odense Kommune  havde givet 4,5 millioner kroner i sponsorstøtte og underskudsgaranti til Odense Sport & Event, hvis koncertbureau, JVB Concerts, stod for dobbeltkoncerten med Sting og Paul Simon. 

Arena Fyns ejer Odense Sport og Event har formentlig fået ulovlig støtte fra Odense Kommune.

 

Oversigt

    Oversigt