Ældre Sagen: Politikerne har prioriteret forkert

Ældre Sagen i Odense ønsker, at politikerne skal indrømme, at de har prioriteret forkert.

Anker Boye har genåbnet Odenses budget for 2016. Samtidig lægger han op til en skattestigning, som kan komme de ældre i kommunen til gavn. Hos Ældre Sagen i Odense vil de dog gerne have en indrømmelse fra politikerne.

-Vi ville da som udgangspunkt gerne have, at politikerne var mere ærlige og sagde: ' Vi har prioriteret forkert, pengene er brugt en gang, og nu er vi nødt til at have fat i nogle andre. Den form for ærlighed, det vil vi gerne have, inden man skal kigge på, om man skal hæve skatten, fordi den vil jo også blive hævet hos de ældre, siger Palle Vennekilde, som er formand for Ældre Sagen i Odense.

Palle Vennekilde er dog overbevist om, at de ældre gerne vil betale mere i skat, hvis de er sikre på, hvad pengene kommer til at gå til.

- De ældre vil godt være med til at betale lidt, hvis man har en sikkerhed for, at pengene bliver brugt til børn i skolerne, for det jo børnebørnene, og til ældreplejen, forklarer han.

Beslutningen kommer ovenpå en mail til borgmester Anker Boye, hvor Brian Dybro foreslår at genåbne budgettet og til at kalde forligspartierne sammen for at finde et engangsbeløb på 30 millioner kroner for at undgå de planlagte besparelser i 2016.

Se det fulde interview med Ældre Sagens formand her.

 

 

Oversigt

    Oversigt