Steen Møller: Pinlig kovending af Anker Boye

Der tegner sig et flertal i Odense Kommunes byråd for det socialdemokratiske forslag om en skattestigning. Pinligt, siger Steen Møller.

Den konservative beskæftigelses- og socialrådmand Steen Møller er ikke glad for nyheden om, at socialdemokraterne med borgmester Anker Boye i spidsen umiddelbart har samlet et flertal bag ønsker at hæve skatten i Odense Kommune med en procent. 

- Jeg synes, det er en pinlig kovending fra borgmesterens side. Vi oplevede ham i torsdags til nytårskur og vi oplevede ham i weekenden i et stort opsat interview i Fyens Stiftstidende tro på sin egen vækstpolitik. Nu løber han fra den med 180 kilometer i timen. Jeg synes, det er pinligt, siger Steen Møller.

 

Steen Møller mener det at rent spil for galleriet, når Anker Boye taler om 300 millioner til at løse de akutte problemer på børne- og ungeområdet, når man endnu ikke engang ved, om man i 2017 overhovedet får lov at beholde provenuet af skattestigningen.

- Jeg synes det er at stikke odenseanerne blår i øjnene, siger Steen Møller.  

 

 

Oversigt

    Oversigt