Natascha vandt Kammeratskabspris - og inviterede hele holdet på træningslejr på Kreta

16-årige Natascha Maria Knudsen fra Nyborg Svømmeklub vandt Fynske Banks Kammeratskabspris og 25.000 kr. Pengene gik til at invitere holdkammeraterne på en ugelang træningslejr på Kreta.

Når der for niende gang er Sportslørdag i Odense Idrætspark den 20. januar, så er det samtidig anden gang, at Fynske Bank uddeler Kammeratskabsprisen.

Med prisen følger 25.000 kroner - og hvad bruger den gode kammerat så de penge til?

quote Jeg synes, at pengene skulle bruges sammen med dem. For hvis de ikke havde været der, så havde jeg jo heller ikke haft mulighed for at vinde eller noget som helst,

Natascha Maria Knudsen

Sidste års vinder af Kammeratskabsprisen er dengang 15-årige Natascha Maria Knudsen fra Nyborg Svømmeklub. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad pengene skulle bruges på: Selvfølgelig kammeraterne.

- Mig og mit svømmehold tog på træningslejr på Kreta, hvor vi havde en uge sammen der. Jeg synes, at pengene skulle bruges sammen med dem. For hvis de ikke havde været der, så havde jeg jo heller ikke haft mulighed for at vinde eller noget som helst, siger Natascha Maria Knudsen.

Turen bragte dem tættere sammen som både venner og hold, fortæller hele Nyborgs kammerat.

- Det gjorde, at vi havde et meget bedre sammenhold bagefter. Vi lærte hinanden at kende på en anden måde end bare at se hinanden et par gange om ugen i svømmehallen til træning. Jeg synes, at vi kom meget tættere på hinanden, siger Natascha Maria Knudsen. 

Støtter hinanden bedre i dag

Turen til Kreta var i sommeren 2017, men har fortsat stor betydning i det daglige for både Natascha Maria Knudsen og resten af svømmeholdet fra Nyborg Svømmeklub.

- Jeg synes, at vi føler os mere som et hold nu. Når vi er til stævner og konkurrencer, så synes jeg bare, at vi støtter hinanden mere, fordi vi kender hinanden bedre, siger svømmepigen. 

Selv om hun sidste år vandt Kammeratskabsprisen til Sportslørdag, har hun ikke en opskrift klar på, hvad man skal gøre for at være en så god kammerat, at man kan vinde priser for det.

- Jeg ved ikke selv, hvad jeg har gjort, som er så særligt. Det jeg har gjort, er bare at være flink mod de andre og gøre, hvad jeg ligesom kan for at hjælpe dem, som er yngre end mig på mit hold. Jeghar bare prøvet at være så flink mod dem, som jeg kunne.

- Ved at jeg går rundt og er positiv, så føler jeg, at folk er positive mod mig. Jeg får det samme igen. Men jeg går ikke rundt og tænker på, hvad jeg får ud af at gøre sådan her, det er bare noget, som ligger naturligt til mig. Jeg kan godt lide at gå rundt med at smil, fortæller sidste års bedste kammerat - selvfølgelig med et stort smil.

Syv unge nomineret til årets pris

Juryen beståer i år af cheftræner i Odense Håndbold, Jan Pytlick, OB-spillerne Jens Jakob Dyhr Thomasen og Julius Eskesen samt Fynske Banks administrerende direktør, Petter Blondeu.

Sammen har de knoklet for at finde de syv allerbedste kammerater. Juryen har udvalgt seks piger og en enkelt dreng i alderen 14 til 17 år.

Du kan læse meget mere om de syv nominerede til årets Kammeratskabspris lige her:

Se hele indslaget med sidste års vinder, Natascha Maria Knudsen:

Se hele indslaget her    

 

Oversigt

    Oversigt